Premier League Erling Haaland erkender: Kroppen har det ikke så godt Foto: Getty Images Af Nicolai Pedersen 23. februar 2025 Erling Haaland Manchester City Pep Guardiola Dagen før Premier League-braget mellem Manchester City og Liverpool erkender Erling Braut Haaland, at han stadig mærker konsekvenserne af det slag, han fik mod Newcastle. Samtidig roser han rivalen Mohamed Salah for hans imponerende sæson. “Min krop er ikke helt perfekt. Så ærlig må jeg være. Sådan er det. Jeg har spillet meget, og det er ikke let. Det er hårdt at spille 90 minutter cirka hver tredje dag,” siger Haaland i et interview med norske Jan Åge Fjørtoft på Viaplay. Nordmanden vrikkede om på foden og tog sig til knæet i slutningen af kampen mod Newcastle i sidste weekend. We remain as one, sometimes you have to experience this in life and learn from it, you can't always win. We’ll rise again together 🩵 pic.twitter.com/EmLkyjviJQ— Erling Haaland (@ErlingHaaland) February 20, 2025 Selvom han gik fra banen uden hjælp, blev han siddende på bænken under hele Champions League-nederlaget til Real Madrid i midtugen. “Jeg sidder ikke her og klager. Det betyder, at du gør noget rigtigt, når du spiller meget, men kroppen er ikke helt perfekt,” tilføjer City-angriberen. Om han bliver 100 % klar til søndagens opgør mod Liverpool, er stadig usikkert. På fredagens pressekonference fortalte Pep Guardiola, at han “ikke ved”, om Haaland kan spille. Kampen er ikke kun et vigtigt slag i mesterskabskampen, men også et direkte opgør mellem Premier Leagues to topscorere – hvis altså Haaland når at blive klar. Nordmanden har scoret 19 mål i denne sæson, mens Liverpools Mohamed Salah topper listen med 24 mål. “Han har været helt sindssyg. Hvis han fortsætter sådan, kan han slå nogle vilde rekorder i år. Han har været utrolig lige siden han kom til Liverpool,” siger Haaland om sin konkurrent. Læs også: Pep insisterer: FA Cup redder ikke skuffende sæson Peger på Salah som Premier League-topscorer På spørgsmålet om, hvem der ender som topscorer i Premier League, har City-bomberen et klart svar: “Han er foran mig, så – ham.” En sejr til Manchester City vil betyde, at de mindsker afstanden til Liverpool og Arsenal i toppen af tabellen. Lige nu er City ni point efter Arsenal på andenpladsen og yderligere otte point bag Liverpool. “Liverpool har været stabile i år og har formået at vippe de tætte kampe til deres fordel – ligesom vi har gjort i tidligere sæsoner. Man skal være stabil og vinde de kampe, man skal vinde, og så skal man tage de tætte opgør. Det har de gjort,” vurderer Haaland. Søndagens opgør på Anfield kan dermed få stor betydning for mesterskabskampen – med eller uden Haaland på banen. Læs også: Guardiola indrømmer: Farvel til profil bliver svært Læs også: Guardiola: FA Cup-sejr vil ikke være nok til at genoprette Citys storhed Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt