Premier League Ekspert: Onana er ‘ubrugelig’ – Manchester United bør hente dansker Foto: Stu Forster/Getty Images Af Nicolai Pedersen 4. marts 2025 Andre Onana Mads Hermansen Manchester United Paul Parker Transferrygter Manchester Uniteds tidligere forsvarsspiller Paul Parker har langet ud efter klubbens nuværende målmand, Andre Onana, og opfordrer til en udskiftning mellem stængerne. Parker mener, at Leicester Citys danske målmand Mads Hermansen ville være et langt bedre valg, da han har “alt, hvad en topkeeper behøver”. Onana har været under hård kritik denne sæson efter flere kostbare fejl, der har bidraget til Uniteds svage præstationer. Parker er ikke i tvivl om, at klubben burde kigge efter en ny førstemålmand: “I en ideel verden burde Man United hente en ny målmand for at erstatte Onana. Han er simpelthen ikke god nok, og jeg synes ikke engang, han ligner en målmand,” sagde Parker til SpilXperten. Den tidligere United-spiller mener, at Hermansen ville være det perfekte valg: “Jeg synes, Mads Hermansen har det hele. Han er en fantastisk shot-stopper, han er god med fødderne, og han har en stærk attitude. Som forsvarsspiller ville jeg være skræmt af at have ham bag mig – men på den gode måde, fordi han har en utrolig stærk aura.” 🧤 🇩🇰 𝙈𝘼𝘿𝙎 𝙃𝙀𝙍𝙈𝘼𝙉𝙎𝙀𝙉 𝙏𝙃𝘼𝙏 𝙄𝙎 𝙊𝙐𝙏𝙍𝘼𝙂𝙀𝙊𝙐𝙎'76th minute heroics with this double save to secure the clean sheet 🧼pic.twitter.com/0jZQah1gHS— 𝙇𝘾𝙁𝘾 𝙎𝙋 (@LCFCshitposting) February 4, 2024 Hermansen har været en af Leicesters bedste spillere denne sæson, selvom klubben kæmper i bunden af Premier League. Han rangerer som ligaens femtebedste keeper i flere statistikker og har med sine præstationer holdt Leicester inde i flere kampe. Læs også: Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Parker revser Uniteds håndtering af David de Geas afgang Den spanske keeper, der nu vogter målet for Fiorentina, blev tre gange kåret til Årets Spiller i klubben, men blev alligevel smidt på porten på en ydmygende måde. “Jeg kan ikke forstå, hvorfor klubben lod David De Gea gå. Det var virkelig en skændsel, den måde de skilte sig af med ham på. Og lige nu ser det endnu mere latterligt ud, fordi hans afløser er så ubrugelig.” Parker påpeger også, at Onana mangler den passion og lederskikkelse, som tidligere United-målmænd som De Gea og Peter Schmeichel besad: “Når United lukker mål ind, virker det ikke engang til at genere ham. Du ser aldrig ham stå og råbe eller skælde sine forsvarsspillere ud, som De Gea eller Schmeichel altid gjorde. For dem var et clean sheet en liv eller død-situation.” Selvom Parker mener, at Hermansen ville være en markant opgradering, tror han ikke, at Manchester United vil prioritere en ny målmand i sommerens transfervindue. Med flere positioner, der kræver forstærkning, kan klubben blive nødt til at leve med Onana lidt endnu: “Problemet er nok, at målmandspositionen ikke vil være en prioritet. Der er så mange andre områder, der også kræver forstærkning.” Med Mads Hermansen i stærk udvikling, kan United dog blive fristet til at skifte retning, hvis Onanas usikre præstationer fortsætter. Læs også: Amorim: Manchester United kan stadig tiltrække spillere trods svær sæson Læs også: Finaleplads kan redde Uniteds fremtid Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt