Premier League

Ekspert: Manchester City frygter ikke konsekventerne af deres forbrug

Ekspert: Manchester City frygter ikke konsekventerne af deres forbrug
Foto: Getty Images

Manchester City virker til at være fuldstændig upåvirkede af den verserende sag om potentielle brud på Premier Leagues Financial Fair Play (FFP)-regler.

På trods af en igangværende undersøgelse af over 100 påståede overtrædelser, har klubben fortsat investeret massivt, blandt andet med et samlet forbrug på omkring 1,75 milliarder kroner (£200 mio.) i januar-transfervinduet.

Selvom sagen har trukket ud i flere år, forventes en foreløbig afgørelse i marts 2025.

Hvis City kendes skyldige, kan de stå over for alvorlige sanktioner såsom en bøde, pointfradrag, transferforbud, udelukkelse fra Premier League eller endda fratagelse af tidligere titler.

Men ifølge den tidligere Manchester City-rådgiver Stefan Borson tyder klubbens seneste handlinger på, at de ikke frygter de hårdeste konsekvenser.

Borson argumenterer for, at hvis Citys ledelse virkelig var bekymret for en negativ dom, ville de have været langt mere forsigtige på transfermarkedet og muligvis begyndt at reducere lønbudgettet.

I stedet har klubben brugt massivt på nye spillere, herunder store signings til høje lønninger.

Citys lønudgifter var sidste år omkring 3,6 milliarder kroner (£412 mio.), og klubben har ikke vist tegn på at skære ned.

Pep insisterer: FA Cup redder ikke skuffende sæson

Læs også: Pep insisterer: FA Cup redder ikke skuffende sæson

Stadionprojekt

Derudover investerer City også i stadionudvidelser, hvilket Borson mener viser en tillid til, at klubben ikke vil blive ramt af en alvorlig straf, der kan påvirke deres økonomi drastisk.

“Hvis de virkelig frygtede konsekvenserne af denne sag, ville de have ageret anderledes,” udtalte han i et interview med talkSPORT.

Selvom Citys ledelse udstråler selvsikkerhed, er der stadig en stor usikkerhed om, hvordan sagen ender.

Uanset hvad bliver marts en afgørende måned for både klubben og resten af Premier League, da en hård straf potentielt kan ændre hele ligaens magtbalance.

Guardiola indrømmer: Farvel til profil bliver svært

Læs også: Guardiola indrømmer: Farvel til profil bliver svært

Guardiola: FA Cup-sejr vil ikke være nok til at genoprette Citys storhed

Læs også: Guardiola: FA Cup-sejr vil ikke være nok til at genoprette Citys storhed

Seneste nyheder

Se flere nyheder