Premier League Marco Asensio skal genfinde glæden ved fodbold i Aston Villa Foto: Marco Asensio / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 10. februar 2025 Aston Villa Marco Asensio Paris Saint-Germain Unai Emery Efter en udfordrende periode i Paris Saint-Germain, kan Marco Asensio meget vel være landet på rette hylde med sin lejeaftale hos Aston Villa. Marco Asensio har fået en drømmestart på sin tid i Aston Villa. Den spanske offensivspiller leverede en stærk debut i FA Cup-sejren over Tottenham, og begejstringen blandt både spilleren selv og Villa-fansene er til at tage og føle på. Efter en svær tid i Paris Saint-Germain ser Asensio nu ud til at have fundet en rolle, der passer ham perfekt – og det kan blive afgørende for både ham og Aston Villas ambitioner i resten af sæsonen. Med en position som offensiv midtbanespiller i Unai Emerys 4-2-3-1-system, genfandt Asensio noget af den frihed, han nød tidligere i karrieren. Han mindede pludselig igen om den talentfulde spiller, der imponerede så stort i sine unge år hos Mallorca og Espanyol, og som dengang overbeviste Real Madrid om at hente ham. Selvom han senere i karrieren har spillet mere som kantspiller, lader Emery til at have en anden plan for ham – og den kan vise sig at være en perfekt match for både spilleren og klubben. Sammen med Marcus Rashford, som også fik sin debut i samme kamp, tilføjer Asensio kreativitet og skarphed til Villas offensiv. Begge spillere er kommet til Birmingham med store forventninger på sig, og deres præstationer kan blive afgørende i jagten på succes i både Premier League og Champions League, hvor Asensio allerede er blevet registreret til turneringen. Læs også: Aston Villa-kaptajn: “Vi vil skrive historie” Samarbejde med Emery kan blive afgørende For Asensio handler dette skifte ikke kun om at finde spilletid, men også om at genfinde glæden ved fodbold. Efter en svær periode i PSG, hvor han aldrig for alvor fandt sin plads, ser han nu ud til at være kommet til en klub og en træner, der forstår at udnytte hans fulde potentiale. Med Emerys taktiske snilde og Asensios tekniske evner tegner der sig et spændende billede for Aston Villa. Birmingham-klubben kan meget vel blive en af de store positive overraskelser i denne sæson – og Asensio kan spille en nøglerolle i deres ambitioner. Læs også: Stolt Aston Villa-træner vil mere i Champions League Læs også: Franske medier i svime: Donnarumma går fra skurk til helt Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar