Premier League Chido Obi på førsteholdet i Manchester United: Starter på bænken i stort opgør Foto: Chido Obi / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 16. februar 2025 Chido Obi Manchester United Søndag kan det danske megatalent Chido Obi få debut for Manchester United, efter danskeren har fået plads på bænken i opgøret mod Tottenham. Manchester Uniteds cheftræner, Ruben Amorim, har foretaget fire ændringer i startopstillingen til dagens Premier League-opgør mod Tottenham Hotspur. Med flere skader og sygdomstilfælde i truppen har Amorim valgt en blanding af rutinerede kræfter og unge talenter til den vigtige kamp i London. Alejandro Garnacho får således chancen fra start efter en stærk præstation som indskifter mod Leicester i FA Cuppen, mens Casemiro træder ind på midtbanen i stedet for Kobbie Mainoo, der sidder ude med en skade. I angrebet erstatter Joshua Zirkzee Amad Diallo, der for nylig afslørede, at en ankelskade holder ham ude i en længere periode, mens Matthijs de Ligt i defensiven vender tilbage i startopstillingen i stedet for Leny Yoro, som er syg. Den helt store historier før kampen er dog de uhørt mange unge spillere, der er med i Ruben Amorims trup. Hele seks akademispillere er udtaget til bænken, og heriblandt er altså den danske teenager Chido Obi, der får sin første optræden i en kamptrup efter sin imponerende hattrick-præstation i FA Youth Cup mod Chelsea forleden, og Ruben Amorim har i det hele taget haft øje på danskeren i et stykke tid. Skulle danskeren komme på banen undervejs, vil han altså debutere på førsteholdet i Manchester United, hvortil det 17-årige supertalent skiftede forud for denne sæson fra Arsenal. Læs også: Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Lang række akademispillere med Obi slutter sig til akademispillerne Elyh Harrison, Harry Amass, Tyler Fredricson, Jack Fletcher og Jack Moorhouse, mens Sékou Koné og januar-tilgangen Ayden Heaven også er på bænken, mens Victor Lindelöf er den eneste rutinerede spiller blandt reserverne. Hvis en af akademispillerne kommer på banen, vil han blive den 252. ungdomsspiller til at få debut for Uniteds førstehold, siden Toby Collyer fik sin debut i Charity Shield-finalen sidste sommer. Christian Eriksen og Manuel Ugarte er begge fraværende på grund af henholdsvis sygdom og skade, hvilket yderligere har påvirket Amorims valg. Med Højlund i front og flere unge spillere klar til at træde til, bliver det spændende at se, hvordan Amorims hold klarer sig mod et kriseramt Tottenham Hotspur-mandskab. Læs også: Amorim: Manchester United kan stadig tiltrække spillere trods svær sæson Læs også: Finaleplads kan redde Uniteds fremtid Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt