Premier League Filip Jørgensen hoster ros efter første PL-clean sheet Foto: Filip Jørgensen / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 27. februar 2025 Chelsea Enzo Maresca Filip Jørgensen Tirsdag holdt Filip Jørgensen for første gang i karrieren rent bur i en Premier League-kamp, men Chelsea-danskeren får også ros for sit pasningsspil. Chelsea hentede tirsdag en fornem sejr på 4-0 over kriseramte og nedrykningstruede Southampton hjemme på Stamford Bridge. Her var offensiven særligt i fokus med stærke præstationer fra Pedro Neto og Christopher Nkunku, mens Cole Palmer forlængede sin måltørke til at tælle syv kampe – hvilket dog ikke bekymrer cheftræner Enzo Maresca – så var der også andet, der imponerede. På den defensive side af banen fremhæver Maresca således danske Filip Jørgensens præstation mellem stængerne for det blåklædte London-hold. Den danske U21-landsholdsmålmand holdt nemlig sit første clean sheet i Premier League og imponerede især med en stærk redning mod den forhenværende FC Midtjylland-profil Paul Onuachu i første halvleg. Men det var ikke kun hans redninger, der fangede Marescas opmærksomhed – også hans evne til at spille med fødderne blev rost. “Mit budskab til Filip var: ‘Hvis du bare spiller lange bolde, skifter jeg dig ud,’” afslører Maresca og tilføjer, at både Jørgensen og den nu tilsidesatte forhenværende førstemålmand, Robert Sánchez, begge blot følger den plan, Chelsea ønsker at spille efter. Læs også: Chelsea-chef: Palmers problemer er “udelukkende mentale” Chelsea-målmænd har svær opgave Marescas fokus på en boldsikker målmand afspejler hans spillestil, hvor opspillet fra bagkæden er afgørende, og cheftræneren understreger samtidig, at det er en svær opgave at løse, både for Jørgensen og for Robert Sánchez. Hvis Chelsea skal fortsætte deres positive udvikling, bliver både genoprettelsen af Palmers målnæse og Jørgensens boldsikkerhed vigtige elementer i den kommende tid. Kampen mod Southampton var optræden nummer 17 i Chelsea-trøjen for den 22-årige dansker, der i sommerpausen skiftede spanske Villarreal ud med Chelsea efter et flot gennembrud i den spanske klub. Størstedelen af danskerens kampe i Chelsea er hidtil kommet i europæisk regi og pokalturneringer, og opgøret mod Southampton var således blot kamp nummer seks i Premier League for den unge dansker. Læs også: Ydmyget hjemme: Chelsea videre med skrammer Læs også: Maresca nægter panik: Chelsea skal løfte sig Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt