Premier League

Chelsea-chef: Palmers problemer er “udelukkende mentale”

Chelsea Enzo Maresca Cole Palmer
Foto: Enzo Maresca & Cole Palmer / Getty Images

Chelseas manager Enzo Maresca mener, at Cole Palmers måltørke skyldes mentale udfordringer – ikke taktiske eller tekniske problemer.

Den 22-årige engelske landsholdsspiller havde en spektakulær debut-sæson for Chelsea sidste år, hvor han noterede sig for imponerende 27 mål og 15 assists på 48 kampe. Denne sæson har dog været langt mere udfordrende, og Palmer står i øjeblikket noteret for 14 mål på tværs af alle turneringer – og har ikke scoret i 16 kampe i træk.

Ifølge Maresca handler det om, hvad der foregår i hovedet på spilleren.

“Det er helt sikkert en mental ting, ikke noget taktisk eller teknisk,” sagde Maresca på et pressemøde forud for lørdagens Premier League-kamp mod Everton.

“Cole er stadig den samme spiller, der scorede 14 mål på 20 kampe. Spillestilen er den samme, træneren er den samme, klubben er den samme. Der er intet ændret omkring Cole – det er udelukkende mentalt lige nu.”

Maresca forklarede, at Palmer virker bekymret, fordi han brænder for at hjælpe holdet og føler et stort pres.

“Man kan se, han kæmper lidt. Men efter Fulham-kampen viste han, hvor meget det betyder for ham.”

Træneren er dog overbevist om, at målene snart vil komme igen:

“Hvis man kigger kamp for kamp, har Cole haft mindst en eller to store chancer hver gang. Det handler ikke om, hvordan holdet spiller.”

Chelsea ligger på sjettepladsen i Premier League med 57 point efter 33 runder, kun to point efter Newcastle på femtepladsen. Med udvidede Champions League-pladser fra næste sæson jagter Chelsea fortsat en billet til den prestigefyldte turnering.

Maresca nægter panik: Chelsea skal løfte sig

Læs også: Maresca nægter panik: Chelsea skal løfte sig

Atlético vil bruge landsholdskammerater i jagt på Chelsea-stjerne

Læs også: Atlético vil bruge landsholdskammerater i jagt på Chelsea-stjerne

Seneste nyheder

Se flere nyheder