Premier League Aston Villa tæt på Marco Asensio på lejeaftale Foto: Marco Asensio / Getty Images Af Nicolai Pedersen 3. februar 2025 Aston Villa Marco Asensio Paris Saint-Germain Transferrygter Aston Villa er på nippet til at sikre sig Marco Asensio fra Paris Saint-Germain på en lejeaftale, ifølge Sky Sports-journalist Dharmesh Sheth. Den spanske offensivspiller har allerede gennemgået sit lægetjek, og aftalen forventes at gå igennem inden transfervinduets deadline. Efter at have sikret sig Marcus Rashford på en opsigtsvækkende lejeaftale fra Manchester United, ser Unai Emery nu ud til at tilføje endnu en offensiv forstærkning i form af Asensio. “Det er et stort scoop for Aston Villa. Det ser virkelig ud til at ske på deadline day,” sagde Sheth til GIVEMESPORT. Asensio, der tidligere var en af de mest lovende talenter i Real Madrid, har haft en ujævn periode i PSG, hvor han ikke helt har formået at genfinde sit topniveau. Et skifte til Premier League og Aston Villa kan dog være netop det, han har brug for for at revitalisere sin karriere. Villa befinder sig i en stærk position i Premier League og kæmper for en top-fire-placering, samtidig med at de er i Champions Leagues ottendedelsfinaler. Læs også: Rashford misser resten af sæsonen med skade Succesfuld karriere hos Real Madrid Asensio vil slutte sig til et hold i fremgang, hvor han får muligheden for at spille en nøglerolle i sæsonens afgørende fase. Asensio bragede ind op den internationale scene som teenager hos Mallorca, hvorefter Real Madrid hentede ham til den spanske hovedstad. Her spillede han 286 kampe og scorede 61 mål over de næste syv sæsoner, inden han i 2023 skiftede til Paris Saint-Germain. Hvis han formår at levere på højt niveau og hjælpe Villa med at sikre Champions League-kvalifikation, kan klubben ifølge rapporter forsøge at gøre aftalen permanent til sommer. Læs også: PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal Læs også: PSG fortsat på kurs mod en ‘ubesejret’ sæson – men fokuserer på Treble-jagt Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt