MLS

Ingen Messi, ingen kvaler: Suárez i hopla

Luis Suárez
Foto: Luis Suárez / Getty Images

Selvom Miami var uden Messi natten til mandag, så havde holdet ingen problemer med at vinde efter Luis Suárez strålede.

Selvom Lionel Messi ikke var med natten til mandag, viste Inter Miami, at de også kan vinde uden deres største stjerne.

Med Luis Suárez i en nøglerolle sikrede holdet sig sæsonens første sejr i MLS med en overbevisende 4-1-triumf over Houston Dynamo.

Den uruguayanske angriber bidrog med et mål og tre assists, mens den 21-årige venezuelaner Telasco Segovia imponerede som dobbelt målscorer.

Allerede efter seks minutter udnyttede Segovia en fejl i Houstons opspil og bragte Inter Miami foran.

I det 37. minut scorede Tadeo Allende et spektakulært mål efter et lynhurtigt kontraangreb, hvor han sendte bolden op i hjørnet med venstrebenet.

Kort efter pausen blev det 3-0, da Segovia scorede sit andet mål og cementerede sin status som en af sæsonens mest spændende unge spillere.

Med tre mål på to kampe har han fået en drømmestart i MLS.

I det 79. minut viste Suárez så selv sin målnæse, efter altså at have være i oplæggerens rolle ved alle tre scoringer, ved at udnytte en løs bold i feltet og gøre det til 4-0.

Houston Dynamo fik reduceret sent i kampen, da Nico Lodeiro scorede i det 85. minut, men sejren var aldrig i fare for Miami.

Messi misser kampe mod Uruguay og Brasilien

Læs også: Messi misser kampe mod Uruguay og Brasilien

Luis Suárez og Co. klarer sig uden Messi

Selvom Messi sad ude for at få en pause, var holdet stadig i stand til at dominere med veteraner som Suárez, Sergio Busquets og Jordi Alba i startopstillingen.

Sejren beviser, at holdet er i stand til at præstere på højt niveau, selv uden deres argentinske ikon.

Inter Miami har nu fire point efter to kampe i MLS og ser stærke ud før deres næste opgør.

Torsdag møder de Cavaliers fra Jamaica i CONCACAF Champions Cup, før de søndag tager imod Charlotte i ligaen.

Hvis Suárez fortsætter med at levere på dette niveau, og Segovia fortsætter sin imponerende udvikling, kan Inter Miami blive et hold, der virkelig skal tages seriøst denne sæson – med eller uden Messi.

Inter Miami beskytter Messi – risiko for lang skadespause

Læs også: Inter Miami beskytter Messi – risiko for lang skadespause

Totti om Messi: Ville han have vundet så mange Ballon d’Ors i Roma?

Læs også: Totti om Messi: Ville han have vundet så mange Ballon d’Ors i Roma?

Seneste nyheder

Se flere nyheder