Ligue 1

Lyon fastslår støtte til karantæneramt cheftræner

Paulo Fonseca
Foto: Paulo Fonseca / Getty Images

Paulo Fonseca står til at misse de næste mange måneder på grund af karantæne, men alligevel fastslår klubejeren i Lyon sin støtte til portugiseren.

Paulo Fonseca står over for en af de strengeste sanktioner i nyere fransk fodboldhistorie, efter at han søndag aften truede en dommer og gik front mod front i en voldsom protest.

Olympique Lyonnais-træneren er således blevet idømt en ni måneders karantæne, hvoraf de første syv måneder udelukker ham fra både omklædningsrummet, banen og officielle områder på kampdage.

Han må dog fortsat træne holdet i hverdagen, men skal overvære kampene fra tribunen.

Klubbens ejer, John Textor, har dog ingen intentioner om at skille sig af med Fonseca, trods det alvorlige udfald.

“Du begik en fejl, men vi står bag dig. Straffen er alt for hård,” skriver Textor på sociale medier.

 Lyon har allerede meddelt, at de vil appellere afgørelsen og samtidig undersøger kreative løsninger for at sikre, at Fonseca stadig kan lede holdet.

En af de mulige løsninger kunne være at kommunikere med staben via telefon eller at placere Fonseca så tæt på bænken som muligt, hvor han stadig kan give direkte instruktioner.

Retningslinjerne specificerer nemlig ikke et direkte kommunikationsforbud, hvilket giver Lyon en potentiel vej til at omgå restriktionerne.

Lyon står dermed i en prekær situation, for Fonseca blev hentet i januar med ambitionen om at bringe klubben tilbage i Champions League, men hans fremtid er pludselig usikker.

Selvom Textor har vist ham fuld opbakning, har Lyon-ejeren tidligere vist sig villig til hurtigt at skifte mening – som da han fyrede Pierre Sage, trods store resultater.

Samtidig er sagen et symbol på det stigende pres på dommere i fransk fodbold.

Lyon skal rejse sig – eller miste Champions League

Læs også: Lyon skal rejse sig – eller miste Champions League

Paulo Fonsecas sag kan blive vigtig for linjen

Flere ledere er blevet sanktioneret for deres opførsel, herunder Olympique de Marseille-præsident Pablo Longoria, der er udelukket til september for at have beskyldt en dommer for korruption.

Fonsecas sag kan blive en test for, hvor langt den franske disciplinærkomité er villig til at gå for at beskytte dommerne.

Hvis appellen ikke lykkes, risikerer Fonseca at være ude af spillet indtil slutningen af november 2025.

Indtil da vil Lyon forsøge at navigere rundt om restriktionerne, mens holdet kæmper for at nå sæsonens mål – og allerede torsdag aften får Fonseca lov at stå på sidelinjen i Europa League-kampen mod FCSB.

Paulo Fonseca får karantæne til første advent

Læs også: Paulo Fonseca får karantæne til første advent

Paulo Fonseca sender officiel undskyldning til det franske dommerforbund

Læs også: Paulo Fonseca sender officiel undskyldning til det franske dommerforbund

Seneste nyheder

Se flere nyheder