Ligue 1 Har kontraktudløb til sommer: Tre klubber kæmper om Kylian Mbappé Foto: Alex Grimm/Getty Images Af K. Christensen 2. januar 2024 Kylian Mbappé Liverpool Paris Saint-Germain Real Madrid Kylian Mbappé skal snart træffe en stor beslutning, da hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber til sommer. En af årets helt store historier bliver Kylian Mbappés fremtid. Hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber efter denne sæson, og hidtil har han ikke ønsket at underskrive en forlængelse. Derfor bliver der spekuleret voldsomt i, hvor han kommer til at fortsætte sin karriere. Ifølge den franske avis Le Parisien har han tre klubber at vælge mellem denne sommer. Først og fremmest er Paris Saint-Germain fortsat meget ivrige efter at holde fast i ham. De håber på, at deres økonomiske kræfter er nok til at beholde ham, som det har været tidligere. De er dog ikke ene om at være parat til at gøre ham til en velbetalt spiller. Det samme er tilfældet for Real Madrid, der siges at have tilbudt ham en årsløn på 200 millioner kroner. Derudover vil de også betale ham en bonus på næsten en milliard kroner ved underskrivelse. Han var tæt på at skifte til den spanske klub i sommeren 2022, men i sidste øjeblik vendte han på en tallerken. I stedet skrev han under på en ny kontrakt med Paris Saint-Germain. Det skabte stor irritation hos Real Madrid, der mente, at de havde en aftale på plads. Denne gang har de givet ham en deadline, hvorfor de vil have ham til at træffe en beslutning i midten af januar. Ifølge Le Parisien er der også stor interesse fra Liverpool. Det er især træner Jürgen Klopp, der har et godt øje til ham, hvilket Mbappé skulle være klar over. Udfordringen for den engelske klub er at matche de økonomiske tilbud fra Real Madrid og PSG. Det kan de få svært ved at gøre, og i sidste ende kan det betyde, at han vælger en af de to andre muligheder. Læs også: Klopp hylder Liverpool efter mesterskab: “Ekstremt positiv for fremtiden” Læs også: PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt