La Liga Xavi har 2-3 kampe til at redde sit job i Barcelona Foto: Alex Caparros/Getty Images Af K. Christensen 16. januar 2024 FC Barcelona Xavi Hernandez FC Barcelona-træner Xavi Hernandez er under hårdt pres i den spanske klub, da resultaterne ikke har været gode på det seneste. Presset på Xavi Hernandez er kun blevet større, efter FC Barcelonas chokerende 4-1-nederlag til Real Madrid i Super Cup-finalen. Mens sportsdirektør Deco og præsident Joan Laporta har slået fast, at de fortsat har tillid til ham, er rygterne ikke stoppet. Derimod er der forlydender om, at han snart kan være færdig i Barcelona. Som udgangspunkt ønsker klubben at holde på ham resten af denne sæson. Men hvis ledelsen føler, at der er en risiko for et reelt kollaps, kan han blive fyret før tid. Søndag udtalte sportschef Joan Vehils til Cadena SER, at hvis Barcelona til Unionistas de Salamanca torsdag aften, kan det få konsekvenser. Det samme er tilfældet, hvis de bliver slået ud af Champions League af Napoli. Han beskrev situationen som ‘uholdbar’, hvis et af disse scenarier bliver en realitet. Skulle det ske, at Xavi ender med at blive fyret, vil Rafael Marquez fra Barca Atletic blive midlertidig træner. Ifølge Adria Albets kan det vise sig at være afgørende for Xavi, hvordan Barcelona klarer sig i de kommende kampe mod Unionistas i Copa del Rey og Real Betis i La Liga. Hvis det går dårligt i disse kampe, kan det ikke udelukkes, at ledelsen ser sig nødsaget til at lave ændringer. Og det kan resultere i, at Xavi får stukket en fyreseddel i hånden. Xavi havde stor succes som træner i sidste sæson. Derfor var der også store forventninger til denne sæson. Disse har han dog slet ikke indfriet, hvilket bl.a. er kommet til syne ved deres nuværende 4.-plads i La Liga. Læs også: Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf Læs også: Barcelona nærmer sig guld trods tunge ben Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt