La Liga

Ronald Araújo har skjult frikøbsklausul: Udløber om 10 dage

Ronald Araújo har skjult frikøbsklausul: Udløber om 10 dage
Foto: Diego Souto/Quality Sport Images/Getty Images

Ronald Araújo har netop forlænget sin kontrakt med FC Barcelona frem til 2031, men ifølge Què t’hi Jugues! har den uruguayanske forsvarsstjerne en særlig klausul i sin nye aftale.

I ti dage under transfervinduet kan Araújo købes fri for 65 millioner euro (485 millioner kroner) – en markant lavere sum end hans tidligere frikøbsklausul på 1 milliard euro (7,46 milliarder kroner).

Barcelona betragter Araújo som en essentiel spiller for fremtiden og har ingen planer om at sælge ham til sommer.

Men hvis forsvarsspilleren skulle ønske et skifte, har interesserede klubber nu mulighed for at aktivere den midlertidige klausul.

Inden Araújo underskrev sin nye kontrakt den 23. januar, forsøgte Juventus at sikre sig forsvarsspilleren med et bud på 30 millioner euro plus 5 millioner i bonusser (224 millioner + 37 millioner).

Barcelona afviste dog tilbuddet, da klubben ikke havde intentioner om at sælge.

Som en del af forhandlingerne foreslog Juve også en lejeaftale for Andreas Christensen, men danskeren blev kort efter skadet og forblev i Barcelona.

Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan

Læs også: Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan

Barcelona kigger på offensiv-spillere

Mens Barcelona arbejder på at sikre deres defensive kerne, er klubben også i gang med at forberede forstærkninger til angrebet.

Ifølge Què t’hi Jugues! er Newcastle-stjernen Alexander Isak øverst på ønskelisten, men Leipzigs Benjamin Sesko og Liverpools Luis Díaz nævnes også som mulige forstærkninger.

Med Araújos nye klausul kan sommerens transfervindue blive mere interessant, især hvis en europæisk topklub beslutter sig for at slå til i det lille vindue, hvor prisen er sat markant ned.

Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf

Læs også: Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf

Barcelona nærmer sig guld trods tunge ben

Læs også: Barcelona nærmer sig guld trods tunge ben

Seneste nyheder

Se flere nyheder