La Liga Real Madrid fortsætter psykologisk spil med Bayern München Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images Af K. Christensen 29. januar 2024 Alphonso Davies Bayern München Real Madrid Real Madrid bliver ved med at lægge pres på Bayern München i forsøget på at hente Alphonso Davies. Real Madrid har i lang tid haft et godt øje til Alphonso Davies, som de gerne vil bringe til Spanien. I denne sæson har de for alvor skruet op for deres ambitioner om at hente ham. De seneste to uger har de angiveligt arbejdet på at presse Davies til ikke at underskrive en ny kontrakt med Bayern München. Det skyldes, at de håber på at kunne hente ham til Madrid til sommer. Hans nuværende kontrakt med Bayern udløber i 2025. Det betyder, at et salg kan blive nødvendigt til sommer, hvis han ikke skriver under på en ny kontrakt. Sælges han ikke til sommer, kan Bayern risikere at miste ham på en fri transfer. Ifølge Kicker håber den tyske klub fortsat på at kunne binde Davies til en ny kontrakt. Bundesliga-klubben føler sig dog overbevist om, at Madrid forsøger at presse Davies’ agent til at afvise ethvert tilbud. Davies er flere gange blevet spurgt om sin fremtid. Han har dog ikke været meget for at dele ud om dette. Seneste udtalte han sig til Kicker, hvor han sagde, at han er glad for at være i klubben. “Jeg føler mig meget godt tilpas her. Jeg spiller på et utroligt hold i en af de absolutte topklubber i Europa. Jeg forbliver fokuseret og giver alt for holdet og vores fans,” sagde han. På det seneste har hans niveau dog været meget svingende. Derfor kan det ende med at skabe tvivl om hans fremtid, da Madrid måske vil trække interessen tilbage. I værste fald kan det ende med, at Bayern gør det samme. Læs også: Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt