La Liga Raúl Albiol fordømmer overfald på handicappede Villarreal-fans Foto: Raul Albiol / Getty Images Af Nicolai Pedersen 17. februar 2025 Raul Albiol Valencia Villarreal Fodbold skal være en fest. Det er sådan, det burde være. Men desværre bliver stadioner stadig brugt som en arena for frustrationer, had og vold. Det blev tragisk tydeligt i søndagens opgør mellem Villarreal og Valencia, hvor kampen på banen – en intens 1-1-kamp – blev overskygget af en brutal hændelse udenfor. Efter slutfløjt blev en gruppe unge Villarreal-fans med handicap angrebet af en flok voldsmænd. Den mest alvorligt ramte var en 21-årig supporter, der fik en dobbelt kæbebrud og nu skal opereres i denne uge Villarreal-kaptajnen Raúl Albiol har nu taget bladet fra munden efter de brutale overfald på Villarreal-fans efter lørdagens kamp. 𝑶𝒉 𝒄𝒂𝒑𝒊𝒕𝒂́𝒏, 𝒎𝒊 𝒄𝒂𝒑𝒊𝒕𝒂́𝒏…¡Raúl Albiol recibió un sentido homenaje tras superar los 200 partidos con nuestra camiseta 💛! pic.twitter.com/cmLa12Q4nh— Villarreal CF (@VillarrealCF) January 21, 2025 Den tidligere Valencia-spiller kalder episoden en skændsel for fodbolden og opfordrer til, at de skyldige bliver identificeret og straffet. “Farver betyder ingenting længere. Det er en skændsel, at sådan noget sker i fodbold. De, der banker to personer på den måde, er nogle usle mennesker. Jeg håber, de bliver identificeret, og at de betaler for det. Det hele er ved at løbe løbsk,” sagde Albiol til medierne ved en begivenhed i La Torre, et område hårdt ramt af DANA-stormen. Læs også: Valencia er endelig over nedrykningsstregen Sort weekend i Spansk fodbold Albiol kommenterede også indirekte de racistiske tilråb mod Athletic Clubs Maroan Sannadi under søndagens kamp mod Espanyol. “Denne weekend har vi set det hele – fornærmelser og vold på stadioner. Fodbold bør være en sport, hvor man kan tage hen med sin familie og nyde det. Det er trist, at vi stadig oplever dette i 2025,” sagde han. Til sidst understregede Albiol, at det vigtigste ikke er, om gerningsmændene var Valencia-fans eller ej: “I dag kan man simpelthen ikke angribe nogen – hverken fysisk eller verbalt. Jeg håber, de bliver fundet og straffet for deres handlinger,” afsluttede han. Hans udtalelser er endnu et tegn på den voksende frustration i fodboldverdenen over, at vold og diskrimination fortsat fylder mere, end de burde i sporten. Læs også: Argentiner kan forlader Aston Villa uden at have spillet et eneste minut Læs også: Tvivl om fremtiden: Er Valencia sat til salg? Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt