La Liga Ramt af kræft igen: Las Palmas-anfører Kirian Rodríguez deler trist nyhed Foto: Kirian Rodríguez / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 6. februar 2025 Kirian Rodríguez Las Palmas Kirian Rodríguez har fået et tilbagefald af den kræftsygdom, han ellers overvandt for to år siden. Den 28-årige spanske midtbanespiller fra Las Palmas har selv annonceret den triste nyhed på en pressekonference torsdag, hvor han med stor ærlighed forklarer, at han nu skal igennem endnu et seks måneders kemoterapiforløb og derfor må sætte sin fodboldkarriere på pause igen. “Jeg fik besked i går om, at kræften er vendt tilbage. Jeg skal stoppe i seks måneder og gennemgå endnu en behandling. Jeg ville selv være den, der sagde det.” ”Nu må jeg endnu engang tage kampen op, men jeg er 100 procent overbevist om, at vi ses igen i sæsonen 2025-2026 – og at det bliver i La Liga,” kommer det fra Kirian, der under hele pressemødet stod alene uden holdkammerater eller klubpersonale, fordi han ønskede at holde fokus på nyheden uden distraktioner. Kirian forklarer yderligere, at tilbagefaldet blev opdaget ved en rutinemæssig blodprøve i begyndelsen af januar. Da resultaterne viste unormale værdier, blev der foretaget yderligere undersøgelser, herunder en biopsi, som bekræftede diagnosen. Kirian Rodríguez: "Ayer me comunicaron que he recaído del cáncer. Tendré que volver a parar y pasar por otro tratamiento de quimioterapia para luchar contra la enfermedad"🔸 https://t.co/mgWc1pHByx💛💙 #FuerzaKIRIAN 💙💛#LaUniónDePorVida #LaUniónHaceLasPalmas pic.twitter.com/MVmQxocVzv— UD Las Palmas (@UDLP_Oficial) February 6, 2025 Han udtrykker samtidig stor skuffelse over, at informationen blev lækket til pressen, inden han selv kunne offentliggøre den: “Desværre er der i dag selv sygeplejere, der ikke respekterer patienters privatliv.” Den kanariske midtbanespiller blev diagnosticeret med Hodgkins lymfom i sommeren 2022, men kom stærkt tilbage og blev en af nøglespillerne på det Las Palmas-hold, der sikrede oprykning til La Liga. Læs også: Las Palmas-præsident bekræfter: Så meget betalte Barcelona for Pedri Tiltrukket opmærksomhed Hans præstationer denne sæson har været imponerende, hvor han har spillet 21 kampe, leveret tre assists og samlet set været den spiller med flest spilleminutter under cheftræner Diego Martínez. Hans fremragende form har endda tiltrukket interesse fra klubber som Real Betis. Kirian afslutter da også sin udmelding med en stærk og optimistisk besked: “Jeg har besejret det én gang, og jeg vil gøre det igen.” Midtbanemanden har tilbragt hele sin karriere som professionel hos Las Palmas, hvor han sammenlagt har spillet 165 kampe, størstedelen af dem i Spaniens næstbedste række. Læs også: Tidligere træner ikke i tvivl: Han er verdens bedste midtbane Læs også: Álvaro Vallés ophæver kontrakt med Las Palmas – venter på Real Betis Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt Bundesliga Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur Fodboldnyt 125 år med stil: Nürnberg lancerer jubilæumstrøje Premier League Klopp hylder Liverpool efter mesterskab: “Ekstremt positiv for fremtiden” Champions League Arteta mod Luis Enrique: Mentor-duel i semifinalen Premier League Rashford misser resten af sæsonen med skade