Historisk tætpakket kampprogram for Barcelona

FC Barcelona skriver historie – ikke kun med deres præstationer, men også med den ekstreme belastning spillerne udsættes for i slutfasen af sæsonen.

Med kampen mod Borussia Dortmund i Champions League den 15. april har holdet rundet en rekord, der illustrerer den fysiske og mentale udholdenhed, der kræves for at konkurrere på alle fronter i moderne topfodbold.

Siden den udsatte kamp mod Osasuna den 27. marts, har Barcelona spillet syv kampe på blot 457 timer – svarende til 19 dage. Det er det tætteste kampprogram i klubbens historie, og det slår endda den tidligere rekord fra 2017, hvor holdet også nåede syv kampe på samme antal timer og endte i det famøse 0-4-nederlag mod PSG i Paris.

Ifølge journalisten Oriol Jové fra RAC1, har denne nye Tourmalet – en reference til de hårdeste etaper i cykelløbet Tour de France – skubbet grænserne for, hvad en trup kan håndtere. Dét, at Barcelona stadig er i live i La Liga, Champions League og Copa del Rey, betyder, at spillerne ikke får mere end få dages hvile mellem kampene – i nogle tilfælde under 72 timer.

Med minimum 60 kampe i sæsonen – og op til 61, hvis Barça når Champions League-finalen – går Hansi Flicks tropper en benhård afslutning i møde. Den kommende kalender ser ikke bare krævende, men næsten brutal ud:

Celta Vigo (20. april)
Mallorca (22. april)
Copa del Rey-finale mod Real Madrid (26. april)
CL-semifinale, første kamp (29./30. april)
Valladolid (4. maj)
CL-semifinale, retur (6./7. maj)
El Clásico mod Real Madrid i La Liga (11. maj)
Lokalopgøret mod Espanyol (14. maj)
Villarreal (18. maj)
Sæsonafslutning mod Athletic i San Mamés (25. maj)
Potentiel Champions League-finale (31. maj)

Hver eneste kamp har enten titler, Champions League-billetter eller prestige på spil, hvilket betyder, at Flick ikke har råd til at rotere voldsomt uden at risikere sportslige konsekvenser.

Dette kamppres lægger naturligvis et enormt ansvar på den medicinske stab og trænertemaet, hvor minutstyring, load management og hurtig restitution er altafgørende. Flick har allerede vist taktisk snilde ved at skåne nøglespillere som Iñigo Martínez, men spørgsmålet er, om truppen har bredde og holdbarhed nok til at klare hele distancen – især hvis finalen i Wembley bliver realitet.

Samtidig er dette ekstremprogram en understregning af, hvad det kræver at være en topklub i moderne fodbold: at konkurrere på alle fire fronter med minimal hvile, stor rotation og maksimal præcision.

Barça spiller mere end nogensinde før på kortest mulige tid – og det er både et privilegium og en prøvelse. Hvis Flick og co. lykkes med at holde momentum, kan sæsonen slutte med tre titler og en ny storhedstid under opsejling. Men belastningen er enorm, og balancen mellem triumf og træthed er hårfin.

Barça har bevist, at de kan spille med de bedste. Nu skal de bevise, at de kan holde hele vejen til målstregen.