La Liga Piqué overvejer præsidentskab i Barça Foto: Gerard Piqué / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 27. februar 2025 FC Barcelona Gerard Piqué Gerard Piqué overvejer fortsat, om han skal forfølge en rolle i Barcelonas ledelse, efter spanieren for halvandet år siden indstillede karrieren. Gerard Piqué har været ude af professionel fodbold i næsten halvandet år, men hans navn bliver stadig ofte nævnt i FC Barcelona-kredse – ikke mindst når det gælder fremtiden for klubbens præsidentskab. I en samtale med sin tidligere landsholdskammerat Iker Casillas åbner den tidligere forsvarsspiller nu op om sin pensionering, sin forståelse for klubbens socio-struktur og ikke mindst sin mulige fremtid i ledelsen af Barça. Piqué forklarer først og fremmest, at hans beslutning om at stoppe kom, da han ikke længere følte sig som en vigtig spiller for holdet. “I Barça følte jeg mig altid som en starter, en vigtig spiller. Så snart det ændrede sig, vidste jeg, at jeg ikke ville fortsætte,” fortæller han. “Jeg ville ikke være en byrde eller et problem for holdet. Jeg overvejede at kæmpe for min plads, men jeg kunne mærke, at tiden var inde til at træde til side.” Han erkender, dog at der var flere faktorer, der spillede ind i hans beslutning: “Situationen omkring lønninger, holdets præstationer, det mediemæssige pres – der var mange grunde. Jeg kunne have forsøgt at vende det, men jeg følte, at jeg ikke kunne.” En af de mest markante pointer fra interviewet var Piqués kritik af den økonomiske situation i klubben og klubmedlemmernes tilgang til problemet. “Klubben er i en åbenlys økonomisk krise,” pointerer han. “Men det virker som om, at for socios (medlemmer af klubben, red.) er det vigtigste, at bolden går i mål – ikke at klubben skylder millioner af euro. Jeg forstår, at fodbold er følelsesladet, men som en medlemsstyret klub burde der være en større bevidsthed om økonomiens betydning.” Han peger desuden på, hvordan resultater hurtigt kan ændre holdninger. “I januar 2015 var der en krise i klubben, og (Josep Maria, red.) Bartomeu havde næsten ingen opbakning. Så vandt vi Treble, og seks måneder senere blev han genvalgt suverænt. De samme spillere, den samme ledelse – men bare fordi bolden gik i mål, ændrede alt sig.” Piqué roser til gengæld klubbens unge talenter, men understreger, at de nok har fået chancen mere af nødvendighed end af tillid. “Lamine Yamal har potentiale til at vinde Ballon d’Or, men ville han spille så meget, hvis klubben var i sin storhedstid? Det samme gælder Cubarsí, Balde og Gavi. La Masia har altid været en enorm ressource for os, men i dag spiller de unge også fordi klubben ikke har råd til dyre transfers.” Læs også: Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan Gerard Piqué er splittet Når det kommer til spørgsmålet om at stille op som Barça-præsident i fremtiden, erkender Piqué, at han er splittet. “Folk spørger mig så tit, at jeg er begyndt at overveje det. At være Barça-præsident kræver enormt mange ofre, og ser man historisk på det, har det ofte været mere byrde end gevinst for dem, der har haft posten.” Men han lader døren stå åben: “Hvis klubben en dag virkelig har brug for folk som mig – folk, der kender klubben indefra, forstår dens værdier og ved, hvad socios ønsker – så føler jeg et ansvar for at hjælpe. Jeg skylder klubben alt.” Om det bliver som præsident eller i en anden rolle, er stadig usikkert. “Jeg har stadig et dilemma: På den ene side virker det ikke som en rationel beslutning, men på den anden side føler jeg, at hvis klubben virkelig har brug for det, så vil jeg være der,” afslutter han. Læs også: Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf Læs også: Barcelona nærmer sig guld trods tunge ben Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt