La Liga FC Barcelona er på mode igen: Angriber tilbyder sig selv til Deco og Laporta Foto: FC Barcelona / Getty Images Af Nicolai Pedersen 27. februar 2025 Ademola Lookman Bayern München Deco FC Barcelona Robert Lewandowski Transferrygter FC Barcelona er tilbage blandt fodboldens absolutte elite, og med Hansi Flick ved roret har klubben igen et projekt, der tiltrækker store profiler. En af de vigtigste opgaver for Joan Laporta og Deco denne sommer bliver at finde en angriber, der kan konkurrere med og aflaste Robert Lewandowski, som, trods sin nylige kontraktforlængelse til 2026, er i karrierens efterår. Flere navne har allerede været nævnt som potentielle forstærkninger til angrebet, heriblandt Jonathan David, Viktor Gyökeres og Alexander Isak. Nu har endnu en spændende mulighed meldt sig. Ademola Lookman. Den nigerianske offensivspiller har imponeret for Atalanta denne sæson med 17 mål og syv assists på tværs af turneringer, men hans tid i Bergamo kan være ved at nå sin ende. Some Ademola Lookman magic against Empoli 😤🦅#EmpoliAtalanta pic.twitter.com/Uuf8h0ixEz— Lega Serie A (@SerieA_EN) February 24, 2025 Lookman har angiveligt et anstrengt forhold til Atalanta-træner Gian Piero Gasperini, og dette har fået ham til aktivt at søge nye muligheder. Ifølge El Nacional har han selv tilbudt sig til Barça, hvor han ser Flicks projekt som en attraktiv mulighed for at tage næste skridt i karrieren. En af de største fordele ved Lookman er hans alsidighed. Han kan spille både som angriber og kantspiller, hvilket vil give Flick flere offensive muligheder. Samtidig vurderes hans pris at ligge omkring 35 millioner euro (ca. 260 mio. kroner) – et beløb, der i forhold til Barcelonas økonomiske situation er langt mere overkommeligt end de summer, der normalt kræves for en topangriber. Læs også: Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur Ikke overbevist om Ferran Torres Barças ledelse er ifølge flere kilder ikke længere overbevist om, at Ferran Torres er den rette løsning til angrebet. Efter en række svingende præstationer, senest med afgørende misbrugte chancer mod Atlético Madrid, er klubben klar til at lytte til bud på ‘El Tiburón’ til sommer. Lookman vil uden tvivl være en spændende tilføjelse, men spørgsmålet er, om Barcelona vil prioritere en klassisk nier frem for en mere fleksibel angriber. Uanset hvad ligner det en travl sommer på transfermarkedet for Laporta og Deco, der skal finde den rette spiller til at tage over for Lewandowski i de kommende sæsoner. Læs også: Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan Læs også: Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt