La Liga

Efter forrygende hattrick: Kan Ferran Torres spille sig i Barcelonas opstilling?

Foto: Ferran Torres / Getty Images
Foto: Ferran Torres / Getty Images

Torsdag aften kom til at stå i Ferran Torres’ tegn, efter den spanske offensivspiller leverede et forrygende hattrick ude mod Valencia CF i en dominerende 5-0-sejr i Copa del Reys kvartfinaler.

Spanieren oplever således sin bedste periode i FC Barcelona – og i sin karriere generelt, for med sit hattrick mod Valencia i Copa del Rey har han nu scoret ti mål denne sæson, blot ét fra sin personlige rekord.

Det vidner om en spiller, der ikke blot genfinder formen, men også viser, at han kan være afgørende for et Barcelona-hold, der stadig søger stabilitet under Hansi Flick efter en skidt periode i slutningen af 2024.

På Mestalla blev han den store hovedperson i en kamp, hvor Barça på blot en halv time afgjorde opgøret og sikrede sig billet til semifinalerne.

Alligevel valgte han ikke at fejre sine mål, af respekt for den klub, han blev udviklet i.

“Det er hårdt at se Valencia i denne situation. Jeg ønsker dem det bedste og håber, de redder sig,” fortæller den spanske landsholdsspiller efter kampen.

Ferran Torres’ rolle i Barcelona har ellers ikke altid været fast, for med konkurrence fra spillere som Lamine Yamal, Robert Lewandowski og Raphinha har han ofte været nødt til at tilpasse sig forskellige positioner i angrebet.

Hans fleksibilitet har dog vist sig værdifuld, især i denne sæson, hvor han har leveret mål i flere vigtige kampe.

Fem af hans ti mål er kommet i de seneste uger, blandt andet i Champions League mod Borussia Dortmund og i La Liga mod Valencia.

Barça forlænger med vigtig midtstopper

Læs også: Barça forlænger med vigtig midtstopper

Afviste skifter i januar

Hans fremtid i klubben har tidligere været usikker, og Barcelona har ved flere lejligheder overvejet at sælge ham – AC Milan var senest interesseret i januar, men både klubben og spilleren afviste en handel.

Hansi Flick og sportsdirektør Deco har stadig tillid til ham, og hvis han fortsætter med at levere, kan han meget vel spille sig til en mere fast rolle.

“Jeg er meget glad på Ferrans vegne. Han er en fantastisk spiller, og han har kæmpet sig tilbage efter en skade,” kommer det fra Hansi Flick efter kampen.

Med kontrakt til 2027 og en stigende formkurve ligner Ferran Torres en nøglefigur i Barcelonas ambition om at vende tilbage til toppen af spansk og europæisk fodbold, og spørgsmålet er om Torres endda kan true Robert Lewandowski på den forreste position i startopstillingen. Øverst på formularen

Søndag møder Torres og Co. på udebane Sevilla i La Liga-regi, og her kan den forhenværende Manchester City-spiller altså få chancen for at fortsætte sin fornemme form.

Imponeret Ferdinand hylder Yamal

Læs også: Imponeret Ferdinand hylder Yamal

Yamal indrømmer utilsigtet assists

Læs også: Yamal indrømmer utilsigtet assists

Seneste nyheder

Se flere nyheder