La Liga

Brandvarm Sevilla-angriber fortsætter flot form

Dodi Lukébakio
Foto: Dodi Lukébakio / Getty Images

Selvom Sevilla har en skidt sæson, så imponerer Dodi Lukébakio igen og igen, og belgieren ligner et potentielt storsalg for den andalusiske klub.

Dodi Lukébakio fortsætter med at imponere for Sevilla, og hans seneste perle i 1-1-kampen mod Rayo Vallecano understreger, hvorfor han er en af La Ligas mest eftertragtede spillere lige nu.

Med et fantastisk langskud fra højresiden sikrede den belgiske kantspiller et vigtigt point for sit hold – og endnu en gang cementerede han sin værdi på transfermarkedet.

Sevilla-træner Xavi García Pimienta er fuld af lovord efter kampen:

“Lukébakio har et medfødt talent. Han kan skabe en chance ud af ingenting, og hans mål var spektakulært. Han skal fortsætte med at udvikle sig, for han har et enormt niveau.”

Det var dog ikke kun belgieren, der blev rost.

Målvogter Ørjan Nyland leverede også en stærk præstation, hvilket Pimienta bemærkede:

“Det gør mig ondt, hvad der skete i mandags (hans fejl mod Atlético, red.), men i dag var han spektakulær. Dette er hans sande niveau.”

Lukébakio ankom til Sevilla fra Hertha Berlin i sommeren 2023 for blot 75 millioner danske kroner.

Nu vurderes hans markedsværdi til at være mindst fire gange højere, og Sevilla ser ud til at have gjort en fremragende handel.

Álvaro Negredo takker af efter 20 år – nu vil han gøre karriere på trænerbænken

Læs også: Álvaro Negredo takker af efter 20 år – nu vil han gøre karriere på trænerbænken

Dodi Lukébakio afviste gigantisk løn

Allerede i januar blev han fristet af store tilbud, blandt andet fra Napoli og Al Nassr i Saudi-Arabien, hvor sidstnævnte tilbød 335 millioner danske kroner i transfer og en årsløn på 63 millioner danske kroner, men Lukébakio afviste dem begge:

“Jeg har ikke engang overvejet at forlade Sevilla. Jeg elsker solen, maden og kulturen her.”

Med 11 mål i La Liga denne sæson har han allerede tangeret sin bedste Bundesliga-sæson fra Hertha-tiden.

Atlético Madrid har angiveligt allerede været i kontakt med hans bagland, og både spanske og europæiske storklubber holder øje.

Sevilla har fundet sin nye guldfugl – men hvor længe kan de holde på ham?

Spansk målsluger indstiller glorværdig karriere

Læs også: Spansk målsluger indstiller glorværdig karriere

Serbisk keeper erkender: Sevilla ikke den rette klub

Læs også: Serbisk keeper erkender: Sevilla ikke den rette klub

Seneste nyheder

Se flere nyheder