La Liga Ansu Fati har ikke opgivet sin Barcelona-fremtid Foto: Ansu Fati / Getty Images Af Nicolai Pedersen 15. februar 2025 Ansu Fati FC Barcelona Hansi Flick Ansu Fatis tid i FC Barcelona har længe set ud til at være ved vejs ende. Den unge offensivspiller har været ude i kulden under Hansi Flick, og klubben forsøgte aktivt at finde en ny destination til ham i vinterens transfervindue. Fati afviste dog alle tilbud og insisterede på at blive i Barcelona, selvom han sjældent er blevet udtaget til kamptruppen. Fatis situation tog ellers en lovende drejning sidste sommer, hvor han imponerede Flick i opstarten. Men skader har igen sat ham tilbage, og selv efter at være blevet klar, har han haft svært ved at spille sig ind i tyskeren planer. Indtil nu. Ifølge Sport har Fati taget et skridt fremad i de seneste uger, og Flick begynder igen at få øjnene op for den 22-årige offensivspiller. The moment Ansu Fati returned to the pitch 💙 pic.twitter.com/4BNWI1ZYXX— FC Barcelona (@FCBarcelona) September 21, 2024 Trænerstaben har bemærket en ændring i hans præstationer til træning, hvor han nu er tættere på niveauet hos sine holdkammerater. Han er stadig ikke helt tilbage i konkurrencen om spilletid, men udviklingen går i den rigtige retning. Læs også: Barça overvejer protest efter fastsættelse af udsat kamp Ekstra tid på træningsbanen En kilde fra klubben beskriver Fatis øgede engagement: “Det er normalt for ham at blive og træne afslutninger efter holdets træningspas. Han vil kæmpe for at blive vigtig igen i Barcelona, og forhåbentlig lykkes det, for han var en fantastisk spiller, der har været meget påvirket af skader.” Selvom Fati ikke kan ændre fortiden og de mange skadespauser, er fremtiden stadig i hans hænder. Hvis han kan genfinde sit topniveau, kan han følge eksemplet fra Pedri, der har kæmpet sig tilbage efter et skadeshelvede og igen er en nøglespiller for Barcelona. Spørgsmålet er nu, om Fati kan overbevise Flick om, at han fortjener en ny chance i de afgørende måneder af sæsonen. Læs også: Dortmund må undvære vigtig midtbanemand i kritisk periode Læs også: Barça forlænger med vigtig midtstopper Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Serie A Roma i topform: Bedst i Europa i 2025 UEFA Nations League Casadei: Fra Chelsea, Torino og den første landsholdstrup Serie A Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna Serie A Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten Premier League City-målmand afviser ikke klubskifte til sommer Serie A Milan holder øje med Olympiakos’ unge stjerner