La Liga Ansu Fati har ikke opgivet sin Barcelona-fremtid Foto: Ansu Fati / Getty Images Af Nicolai Pedersen 15. februar 2025 Ansu Fati FC Barcelona Hansi Flick Ansu Fatis tid i FC Barcelona har længe set ud til at være ved vejs ende. Den unge offensivspiller har været ude i kulden under Hansi Flick, og klubben forsøgte aktivt at finde en ny destination til ham i vinterens transfervindue. Fati afviste dog alle tilbud og insisterede på at blive i Barcelona, selvom han sjældent er blevet udtaget til kamptruppen. Fatis situation tog ellers en lovende drejning sidste sommer, hvor han imponerede Flick i opstarten. Men skader har igen sat ham tilbage, og selv efter at være blevet klar, har han haft svært ved at spille sig ind i tyskeren planer. Indtil nu. Ifølge Sport har Fati taget et skridt fremad i de seneste uger, og Flick begynder igen at få øjnene op for den 22-årige offensivspiller. The moment Ansu Fati returned to the pitch 💙 pic.twitter.com/4BNWI1ZYXX— FC Barcelona (@FCBarcelona) September 21, 2024 Trænerstaben har bemærket en ændring i hans præstationer til træning, hvor han nu er tættere på niveauet hos sine holdkammerater. Han er stadig ikke helt tilbage i konkurrencen om spilletid, men udviklingen går i den rigtige retning. Læs også: Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan Ekstra tid på træningsbanen En kilde fra klubben beskriver Fatis øgede engagement: “Det er normalt for ham at blive og træne afslutninger efter holdets træningspas. Han vil kæmpe for at blive vigtig igen i Barcelona, og forhåbentlig lykkes det, for han var en fantastisk spiller, der har været meget påvirket af skader.” Selvom Fati ikke kan ændre fortiden og de mange skadespauser, er fremtiden stadig i hans hænder. Hvis han kan genfinde sit topniveau, kan han følge eksemplet fra Pedri, der har kæmpet sig tilbage efter et skadeshelvede og igen er en nøglespiller for Barcelona. Spørgsmålet er nu, om Fati kan overbevise Flick om, at han fortjener en ny chance i de afgørende måneder af sæsonen. Læs også: Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf Læs også: Barcelona nærmer sig guld trods tunge ben Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt