Fodboldnyt Kasseret Barça-angriber får drømmedebut i ny klub Foto: Vitor Roque / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 11. marts 2025 FC Barcelona Palmeiras Real Betis Vitor Roque Ovenpå sit mislykkede ophold i Europa er Vitor Roque kommet strålende fra land tilbage i Brasilien. Vitor Roque fik en drømmedebut for Palmeiras, da han blev afgørende i holdets 1-0-sejr over São Paulo i semifinalen i Campeonato Paulista. Den tidligere Barcelona-angriber fremtvang et straffespark, der sikrede Palmeiras en plads i finalen, hvor de nu jagter deres fjerde regionale titel på stribe. På trods af at São Paulo havde boldbesiddelsen i store dele af kampen, var det en defensiv fejl, der blev afgørende. Kort før pausen, i det 43. minut, begik São Paulos målmand Rafael en fodfejl, hvilket gav Roque en mulighed for at presse sig frem i feltet. Her kolliderede han med forsvarsspilleren Robert Arboleda, og dommeren pegede straks på pletten – uden VAR-gennemgang. Afgørelsen skabte stor utilfredshed hos São Paulo-lejren, men efter tre minutters protester eksekverede Rafael Veiga sikkert straffesparket og scorede kampens eneste mål. Læs også: Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan Vitor Roque flot fra land Roque, der netop var vendt tilbage til Brasilien efter et mislykket ophold i Europa, blev skiftet ud i det 74. minut. Han forlod banen udmattet, men smilende, og blev erstattet af José Manuel ‘El Flaco’ López. Palmeiras er nu klar til finalen, hvor de skal møde Corinthians, der tidligere på dagen besejrede Santos med 2-1 – et Santos-hold uden Neymar. Finalen spilles over to kampe, først hjemme på Allianz Parque på søndag, inden returkampen afvikles 27. marts på Neo Química Arena. Læs også: Overstadig Flick tror på fuld plade efter finaletriumf Læs også: Barcelona nærmer sig guld trods tunge ben Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt