Fodboldnyt Nürnberg tæt på tredje store salg på to dage: Sender Finn Jeltsch til Stuttgart Foto: 1. FC Nürnberg / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 3. februar 2025 Nürnberg Stuttgart Transferrygter Der bliver lavet den ene store handel efter den anden i Nürnberg, der mandag er tæt på at sende et af klubbens store talenter op i Bundesligaen. 1. FC Nürnberg var i mange år Tysklands velsagtens stærkeste klub, og helt frem til 1987 indtog den bayerske klub førstepladsen over flest mesterskaber i det fodboldgale land, inden rivalerne fra FC Bayern München satte sig på tronen. Selvom hvedebrødsdagene for længst er ovre for Der Club, kan der mandag formentlig godt findes luft i budgettet til en Weißbier eller to, for på transfervinduets sidste dag har den bayerske klub angiveligt lukket endnu en stor handel. Således melder tyske Kicker om, at VfB Stuttgart som erstatning for 23-årige Anthony Rouault, der er på vej til franske Stade Rennais, er snublende tæt på at sikre sig 18-årig Finn Jeltsch i Nürnberg. Jeltsch, der ligesom Rouault er en stærk midtstopper, vandt som U17-landsholdsspiller både EM og VM med Tyskland, og nu skulle Die Schwaben altså være klar til at smide i omegnen af 75 millioner danske kroner for teenageren. Handlen kommer direkte i kølvandet på en anden stor transfer med Nürnberg som sælgende klub, da Brighton & Hove Albion tidligere mandag sikrede sig den 19-årige græske angriber Stefanos Tzimas for cirka 185 millioner kroner. Ovenikøbet kunne Nürnberg søndag fortælle, at de til sommer sender den 21-årige midtbanespiller Jens Castrop til Borussia Mönchengladbach for cirka 31 millioner danske kroner. Læs også: 125 år med stil: Nürnberg lancerer jubilæumstrøje Næsten 300 millioner kroner tjent på to dage Alt i alt kan Der Altmeister, der har legendariske Miroslav Klose som cheftræner, altså konstatere to imponerende dage med spillersalg for i alt 291 millioner danske kroner, såfremt handlen af Jeltsch bekræftes. Transfervinduet smækker i til midnat, og Klose og Co. har derfor mere end bare almindeligt travlt, hvis de vil forsøge at investere overgangssummerne fra de tre føromtalte spillere i nyt blod. Det kan dog meget vel være nødvendigt, om ikke andet senest til sommer, for Nürnberg ligger efter 20 spillerunder og roder i midten af tabellen, langt fra de to øverste pladser, der er direkte adgangsgivende til næste sæsons Bundesliga. Ikke siden 2018-2019 har Nürnberg været at finde i landets bedste række, og dengang blev klubben straks sendt ned igen som ligaens dårligste mandskab med blot 19 point indsamlet i løbet af de 34 spillerunder. Læs også: Hoeneß: Pokalfinalen må ikke forstyrre os nu Læs også: Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt