Debat om lønloft blusser op: FIFA skal gå forrest

Debatten om et lønloft i professionel fodbold har stået på i årevis, men de seneste afgørelser fra EU-Domstolen tyder på, at en sådan regulering fortsat vil være meget svær at implementere.

Ikke umulig, men særdeles udfordrende, vurderer sportsretsprofessor Peter W. Heermann ifølge tyske Kicker.

Ifølge ham er en kartelretligt holdbar model for lønloft i europæisk fodbold ikke udelukket, men han understreger, at de juridiske forhindringer er betydelige.

Karl-Heinz Rummenigge har ellers igen pustet liv i diskussionen efter et møde i München med FIFA-præsident Gianni Infantino.

Han mener, at en global løsning kun kan lykkes, hvis FIFA går forrest, og at alle relevante parter – spillernes fagforeninger, agenter, ligaer og forbund – skal inddrages i en fælles aftale.

Præcis dette har dog tidligere vist sig problematisk, blandt andet med FIFA’s forsøg på at begrænse agenthonorarer, hvilket mødte massiv modstand og i sidste ende blev sat i bero af domstolene.

Hvis et lønloft skal indføres, kræver det en omfattende konsultationsproces, hvor juridiske eksperter fra start bliver inddraget.

Ellers risikerer man at ende i samme situation som med agentreglerne, hvor FIFA’s påstand om en inkluderende proces ikke blev accepteret af hverken domstole, agenter eller uafhængige eksperter.

UEFA har allerede forsøgt sig med en mere indirekte regulering gennem deres regler for finansiel bæredygtighed, hvor klubber fra 2025-2026 maksimalt må bruge 70 procent af deres indtægter på spiller- og trænerlønninger.

For at lette overgangen startede man i 2023-2024 med en grænse på 90 procent, som sænkes gradvist til 80 og derefter 70 procent.

Alligevel arbejder flere klubber allerede nu på at få disse restriktioner lempet, da nogle klubber fortsat har en lønudgift, der overstiger 90 procent af omsætningen.

Interesseorganisation kan spænde ben for lønloft

Et åbent spørgsmål er, hvordan interesseorganisationen ECA, der repræsenterer de store europæiske klubber, vil forholde sig til et muligt lønloft.

ECA ledes af PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi, der som repræsentant for Qatar Sports Investments næppe vil bakke op om strammere økonomiske regler.

Rummenigge, der er æresformand i ECA, ser derimod ud til at have sympatisører i Bundesligaen, hvor lønomkostningerne efter en kort nedgang er begyndt at stige igen.

Mens Bundesliga-klubberne i 2020-2021 brugte 11,67 milliarder danske kroner på spillerlønninger, faldt beløbet året efter til 10,94 milliarder danske kroner – men steg igen i 2022-2023 til 12,05 milliarder danske kroner.

Forbund, klubber og investorer står dermed over for et grundlæggende dilemma: Skal man lade markedet regulere sig selv, eller er tiden inde til et globalt lønloft, der skaber mere økonomisk balance i fodbolden?