Fodboldnyt

Gerard Pique vil afskaffe 0-0 kampe

Foto: Gerard Piqué / Getty Images
Foto: Gerard Piqué / Getty Images
Af Nicolai Pedersen 28. februar 2025

Gerard Piqué har aldrig været bange for at tænke ud af boksen, og nu foreslår den tidligere Barcelona-stjerne en radikal ændring i fodboldens regler.

Hans idé?

Ingen flere kedelige 0-0-kampe – og hvis et opgør ender uden mål, skal begge hold gå derfra uden point.

Den tidligere forsvarsspiller, der står bag den populære King’s League, har længe været optaget af at gøre fodbold mere underholdende for fansene.

I et interview med Iker Casillas på sin nye podcast forklarede Piqué sin vision:

“Det kan ikke passe, at man betaler €100, €200 eller €300 (mellem 745 og 2200 kroner) for en billet og så ser en kamp, der ender 0-0. Noget må ændres.”

Hans forslag går ud på, at hvis en kamp ender uden scoringer, skal begge hold tildeles nul point i stedet for én.

Dermed vil holdene være tvunget til at angribe, især i kampens sidste fase, hvor frygten for at miste et point ville blive erstattet af nødvendigheden af at score for overhovedet at få noget ud af kampen.

Piqué går endda skridtet videre og foreslår, at uafgjorte kampe helt afskaffes:

“Hvorfor ikke? I baseball og basketball er der ingen uafgjorte kampe. Man går til en kamp, og hvis den ender uafgjort, sidder man tilbage og tænker: ‘Hvem vandt egentlig?'”

Dortmund-stopper udpeger Piqué som sit store idol

Læs også: Dortmund-stopper udpeger Piqué som sit store idol

Forandring er nødvendigt ifølge Pique

Idéen vil uden tvivl dele vandene, især blandt trænere og hold, der ofte baserer deres strategi på defensiv stabilitet.

Men Piqué mener, at fodbolden er for bange for forandring:

“Fodbold har en enorm historie og er meget traditionel, men forandringer vil komme – det er nødvendigt.”

Uanset om hans forslag bliver en realitet eller ej, har Piqué endnu engang sat gang i debatten om, hvordan moderne fodbold kan udvikle sig for at holde fansene engagerede.

Spørgsmålet er, om sportens ledere er klar til så drastiske ændringer – eller om frygten for at ændre på spillets grundlæggende regler vil vinde over innovationen.

Piqué overvejer præsidentskab i Barça

Læs også: Piqué overvejer præsidentskab i Barça

Gerard Piqué med usædvanlig påstand om Lamine Yamal

Læs også: Gerard Piqué med usædvanlig påstand om Lamine Yamal

Seneste nyheder

Se flere nyheder