Fodboldnyt

Dansk forsvarer skifter Sverige ud med Polen

Peter Therkildsen Widzew Łódź
Foto: Peter Therkildsen / Martyna Kowalska, widzew.com

Peter Therkildsen fandt aldrig rigtig fodfæste i Djurgården, og nu er danskeren så sendt på lejeophold i Polen.

Peter Therkildsen er klar til et nyt kapitel i sin karriere.

Den 26-årige danske forsvarsspiller, der tidligere har imponeret i norsk fodbold, er således blevet udlejet fra svenske Djurgårdens IF til den polske klub Widzew Łódź.

Det bliver danskerens første erfaring uden for Skandinavien, efter hidtil at have spillet i Danmark, Norge og Sverige.

Widzew Łódź har kæmpet gevaldigt med skader og en smal trup i denne sæson, og fansene havde håbet på flere vinterforstærkninger – især i angrebet.

Indtil videre har klubben dog sikret sig en stærk højre back, der også kan spille wingback.

Therkildsen, der måler 190 cm, blev hentet på en lejeaftale med købsoption, som løber frem til sommeren, og om sin spillestil fortæller han til klubbens officielle medier:

“Selvom jeg kan dække flere positioner, vil jeg i Widzew primært fokusere på at spille som back. I Norge var jeg kendt for mine offensive evner. Jeg elsker at løbe meget, deltage i begge felter, levere assists og score mål. Min styrke ligger i offensiven, men jeg lægger også stor vægt på det defensive arbejde.”

PSV sikrer sig Arsenal-flop kort før CL-møde

Læs også: PSV sikrer sig Arsenal-flop kort før CL-møde

Nul Superliga-kampe på CV’et

Therkildsen startede sin karriere i HB Køge, men fik aldrig debut i Superligaen.

Han tog derefter til først Næstved BK og videre til AC Horsens, hvor han for alvor begyndte at tiltrække opmærksomhed.

Det førte til et skifte til norske FK Haugesund – først på leje og senere som fast spiller.

Her spillede han tre sæsoner som en nøglefigur på holdet og leverede stabile præstationer med mindst to mål og flere assists i hver sæson.

I 2024 skiftede han til hovedstadsklubben Djurgårdens IF i Allsvenskan, men opholdet i Sverige er aldrig rigtigt blevet en succes for danskeren.

Han har således opnået blot 13 ligakampe samt 10 optrædener i pokalturneringen og Conference League.

Nu får han chancen for at genstarte sin karriere i den polske Ekstraklasa – og hvis han lever op til sit potentiale, kan Widzew Łódź ende med at aktivere købsoptionen til sommer.

Arsenal sikrer sig skotsk stortalent

Læs også: Arsenal sikrer sig skotsk stortalent

MLS-klub gafler svensk offensivprofil i Elfsborg

Læs også: MLS-klub gafler svensk offensivprofil i Elfsborg

Seneste nyheder

Se flere nyheder