Champions League

Motta vakler ikke i troen efter Juves europæiske exit

Thiago Motta Juventus
Foto: Thiago Motta / Getty Images

Trods klubbens skuffende nederlag mod PSV Eindhoven, så er Juve-chef Thiago Motta stadig fuldkommen overbevist om, at han har fat i den lange ende.

Thiago Motta kæmper med en blanding af vrede, skuffelse og frustration efter Juventus’ smertefulde exit fra Champions League onsdag mod PSV Eindhoven.

At avancere til ottendedelsfinalerne var en klar målsætning for den italienske storklub, og 1-0-føringen fra det første opgør i Torino burde have givet dem et solidt udgangspunkt.

Men efter en kaotisk anden halvleg og et kollaps i forlænget spilletid tabte Juve 3-1 og måtte sige farvel til den prestigefyldte turnering.

Trods kritikken af holdets præstation ser Motta anderledes på kampen og afviser, at Juventus skulle have manglet vilje eller begået taktiske fejl:

“Det er ikke sandt, at PSV ville videre mere end os. Men efter vores udligning skruede de op for presset og var bedre end os. Vi havde også vores chancer, det var en meget åben kamp. Vi kæmpede, men vi var simpelthen ikke dygtige nok til at overmatche dem. Locatelli sagde, at vi smed det hele væk? Det passer ikke. Vi prøvede, men de var bedre og fortjente at gå videre.”

Motta understreger, at hans dispositioner ikke var fejlagtige, og at han ikke ville have gjort noget anderledes:

“Jeg ville gøre det hele om igen, jeg er overbevist om vores tilgang. Udskiftningerne var tvungne: Koopmeiners havde feber dagen før, og jeg var nødt til at tage Cambiaso og Veiga ud. Det er en smertefuld nederlag, men en del af arbejdet.”

Kolo og Vlahović flopper: Hvert mål i 2025 koster Juventus dyrt

Læs også: Kolo og Vlahović flopper: Hvert mål i 2025 koster Juventus dyrt

Skal rejse sig hurtigt

Nu handler det om at rejse sig hurtigt, da Juventus allerede søndag står over for en vigtig Serie A-kamp mod Cagliari.

Motta erkender, at holdet skal komme sig mentalt efter nederlaget:

“I morgen starter vi forfra. Vi skal rejse os hurtigt, for vi har en meget vigtig kamp i Cagliari på en svær bane.”

Nederlaget mod PSV har uden tvivl efterladt Juventus med en bitter smag i munden, men Motta virker fast besluttet på ikke at lade det definere sæsonen.

Juventus må undvære Vlahović mod Monza

Læs også: Juventus må undvære Vlahović mod Monza

Yildiz usikker: Juventus mangler offensiv retning

Læs også: Yildiz usikker: Juventus mangler offensiv retning

Seneste nyheder

Se flere nyheder