Champions League Ingen gammel dame: Thiago Mottas Juventus er ukarakteristisk ungt Foto: Kenan Yildiz / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 11. februar 2025 Juventus Thiago Motta Juventus skal tirsdag forsøge at bide skeer med hollandske PSV Eindhoven i Champions Leagues playoffrunde, og det er et uhørt ungt Juve-mandskab, der går på grønsværen. Juventus skriver historie tirsdag aften, når de træder ind på banen mod PSV Eindhoven i Champions League-playoffen. Ikke på grund af en titel eller en rekord i sejre, men fordi Thiago Motta sender den yngste startopstilling i klubbens historie ud til en knockout-kamp i Europas fineste turnering. Med en gennemsnitsalder på blot 25 år og 171 dage bryder denne udgave af Juventus med en lang tradition af erfarne, rutinerede mandskaber i afgørende europæiske kampe. For at sætte det i perspektiv: Sidste gang Juventus spillede en Champions League-finale, i 2017 mod Real Madrid, var gennemsnitsalderen tæt på 31 år. Dengang var klubben fyldt med rutinerede Champions League-vindere – fra Gianluigi Buffon til Dani Alves, Andrea Barzagli og Sami Khedira. Denne gang er det anderledes, og for første gang i 30 år har ingen spiller i Juventus-truppen vundet Champions League. Tidligere har navne som Cristiano Ronaldo, Andrea Pirlo, Zinedine Zidane og Alessandro Del Piero sikret, at der altid var mindst én spiller, der vidste, hvad det kræver at gå hele vejen. Den sidste i rækken, Danilo, er nu væk, hvilket betyder, at Juventus for første gang siden 1995 må klare sig uden en “Champions League-mand” i truppen. Læs også: Kolo og Vlahović flopper: Hvert mål i 2025 koster Juventus dyrt Ungdom giver energi Thiago Motta har flere gange understreget, hvor ungt og dynamisk en størrelse dette Juventus er, og ungdommen betyder energi, frygtløshed og fremtidsperspektiver, men også risikoen for manglende erfaring i de mest pressede momenter. Forskellen på en gruppespilskamp og en direkte knockout-kamp er enorm, hvor hver fejl kan blive dyr, og det er netop her, rutinen fra tidligere turneringer kan være afgørende – og her Juventus skal bevise, at de kan klare sig uden den. Blandt de yngste på banen i aften forventes Kenan Yildiz og Renato Veiga at starte. Yildiz er allerede udråbt som fremtidens mand for Juventus, mens Veiga, som ankom i januar, har imponeret nok til at blive foretrukket i en så vigtig kamp. Ansvaret for at holde balancen på dette unge hold ligger især hos kaptajn Manuel Locatelli og de sommerindkøbte profiler, der nu står over for deres største test. Juventus’ fremtid bygges tydeligvis op omkring unge spillere, men i aften handler det om nutiden – en sejr over PSV ville ikke bare sikre en fordel før returkampen, det ville være en bekræftelse på, at denne nye generation er klar til at tage Juventus tilbage til toppen af Europa. Læs også: Juventus må undvære Vlahović mod Monza Læs også: Yildiz usikker: Juventus mangler offensiv retning Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt