Bundesliga Werder-profil i rasende angreb efter pokalexit Foto: Leonardo Bittencourt / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 26. februar 2025 Jens Stage Leonardo Bittencourt Werder Bremen Det går elendigt i Werder Bremen, og efter holdets pokalexit langer Leonardo Bittencourt hårdt ud efter sine holdkammerater. SV Werder Bremen befinder sig i frit fald, og efter pokalnederlaget på 1-2 mod Arminia Bielefeld er frustrationen eksploderet fuldstændigt. Leonardo Bittencourt lægger ikke fingre imellem og kritiserer således både holdets manglende intensitet og den generelle mentalitet i truppen, der blandt andre byder på danske Jens Stage. Den første konfrontation opstod i det 82. minut, da Derrick Köhn blev udskiftet, men tøvede med at forlade banen. Bittencourt blev rasende over den langsomme udskiftning og skældte ham ud direkte på banen. “Vi er bagud 1-2, og han tager sig tid til at fjerne sin tape, før han går ud? Jeg forstår det ikke! Gå af banen, vi har ikke tid til det her!” raser Bittencourt i interviewzonen efter kampen. Ifølge Kicker fortsatte skænderiet i omklædningsrummet, men klubben har benægtet, at det udviklede sig til fysisk konfrontation. Dog står det klart, at der er interne spændinger i Werder-lejren, og Bittencourt kritiserer åbent holdets attituder: “Der er ingen atmosfæriske problemer på holdet – og det er netop problemet! Måske skulle der være lidt flere gnister. Alt er for pænt, alt er altid okay. Men nu skærer jeg igennem, det er mig ligegyldigt.” Bittencourt var en af de få Werder-spillere, der viste kampgejst i anden halvleg, da han blev skiftet ind, og han bidrog med energi og leverede assisten til reduceringsmålet, men det var ikke nok til at redde Werder fra pokal-exit. Læs også: Werder jagter slutspurt i kontrast til krisen før Werder Bremen risikerer ligegyldig sæson Werder Bremen har kun vundet én af deres seneste otte Bundesliga-kampe og er det dårligst præsterende hold i ligaen i 2025, og med pokalnederlag in mente risikerer sæsonen at ende i total betydningsløshed. “Det, der irriterer mig mest, er, at vi ikke har formået at holde os til. Vi smider alt for mange chancer væk! Vi tror, vi er de vildeste – men det er vi tydeligvis ikke.” Han har nu opfordret holdet til at vise en helt anden mentalitet i de sidste 11 kampe., men Werder står over for svære opgør mod VfL Wolfsburg, Bayer 04 Leverkusen og Borussia Mönchengladbach. “Hvis vi ikke ændrer vores attitude nu, så ved jeg ikke, hvor det her ender,” afslutter en tydeligt frustreret Bittencourt. Læs også: Werder-chef vil kun tale forlængelse på denne betingelse Læs også: Werder Bremen sikre i Bundesligaen – og tør nu drømme om mere Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt