Bundesliga Musiala svarer igen på Leverkusen-dominans i topopgør Foto: Jamal Musiala / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 18. februar 2025 Bayern München Jamal Musiala Selvom Bayer Leverkusen dominerede Bayern München i weekendens topopgør, så mener Jamal Musiala, at det var en god erfaring for den sydtyske storklub. Selvom Bayern München måtte nøjes med et enormt hårdtilkæmpet 0-0-resultat mod Bayer 04 Leverkusen i Bundesligaens topopgør i weekenden, så mener Bayern-profilen Jamal Musiala, at kampen kan have givet holdet værdifuld læring. Den unge offensivspiller ser det som en vigtig erfaring, især med de afgørende Champions League-kampe forude. “Vi har ikke oplevet en kamp som denne i denne sæson, men det var en god erfaring. Vi kan lære af den,” fortæller Musiala efter opgøret. Han understreger, at selvom Bayern ikke ramte deres bedste niveau, undgik de nederlag. “Vi havde ikke en god dag, men vi viste, at vi kan kæmpe og holde nullet. Det er vigtigt, hvis vi vil nå langt.” Næste store test venter allerede tirsdag, hvor Bayern møder Celtic i returkampen i Champions League-playoffen, og med en 2-1-føring fra den første kamp har Bayern en fordel, men Musiala advarer mod at tage noget for givet: “Vi skal være 100 procent klar og må ikke slappe af. Det bliver ikke en let kamp, men vi vil ikke have nogen undskyldninger.” For Bayern handler det ikke kun om at slå Celtic – de vil også tilbage til deres bedste form. De seneste uger har således været præget af ret så svingende præstationer, og med sæsonens afgørende fase foran sig skal holdet finde sin rytme igen. Læs også: Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur Jagter “Finale dahoam” Hvis de går videre, venter enten Atlético Madrid eller endnu en duel mod Leverkusen i ottendedelsfinalen. Først og fremmest skal Bayern dog sikre sig avancement på Allianz Arena og tage endnu et skridt mod drømmen om “Finale dahoam” – bayersk for hjemmefinale med årets Champions League-finale i München in mente. Læs også: Olise overraskede selv “talentspejder” Müller Læs også: Kompany: “Så var paraden i Burnley jo forgæves” Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt