Bundesliga

Bayern Münchens Harry Kane udligner vild rekord: Matcher straffesparkslegende

Foto: Harry Kane / Getty Images
Foto: Harry Kane / Getty Images

To straffesparksscoringer fredag har skrevet Harry Kane i Bundesligaens rekordbøger.

Selvom der fortsat resterer hele 13 runder af årets Bundesliga, har Bayern Münchens engelske stjerneangriber allerede nu udlignet en ganske vild rekord.

Fredag aften sparkede den 31-årige englænder nemlig to straffespark i netmaskerne, og dermed har Kane allerede nu udlignet en næsten 25 år gammel rekord i den bedste tyske række, nemlig rekorden for flest straffespark scoret i én sæson.

Rekorden har siden 1999-2000 nemlig stået på ni straffesparksscoringer, og englænderens anden straffescoring fredag var altså Kanes nummer ni i denne sæson, og med fortsat masser af opgør tilbage af sæsonen, ser det ud til, at rekorden endegyldigt kommer til at tilhøre den forhenværende Tottenham Hotspur-stjerne.

Kuriøst nok tilhørte rekorden frem til fredag aften faktisk en målmand, for ved årtusindeskiftet var det nemlig legendariske Hans-Jörg Butt, der formåede at omsætte ni straffespark til scoringer i løbet af en enkelt Bundesliga-sæson.

Den nu 50-årige målmand, der var kendt for sine fantastisk straffespark og dengang tørnede ud for Hamburger SV – hvor han alt i alt opnåede 147 kampe med 20 scoringer til følge – var også i sæsonen umiddelbart inden sin rekordsæson den spiller, der scorede flest straffesparksmål i ligaen med syv i alt.

Siden har flere spillet ramt otte scoringer, blandt andet den polske angriberlegende Robert Lewandowski, der nu er at finde i FC Barcelona, men Kane er altså første mand til at matche Butts ni straffesparksscoringer.

Generelt har Kane en blændende statistik fra 11-meterpletten, for i løbet af karrieren har englænderen scoret intet mindre end 88 straffespark i løbet af karrieren, mens det kun er blevet til 11 afbrændere undervejs, hvoraf blot fire har været på Kanes egen regning, mens resten er blevet reddet af målmanden.

Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur

Læs også: Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur

Langt til samlet rekord

Kane har dog fortsat langt op til rekorden for flest straffesparksscoringer nogensinde i Bundesligaen, for med sine to mål fredag har englænderen nu scoret på i alt 14 straffespark siden ankomsten i det sydtyske.

Rekorden tilhører for nuværende legendariske Manfred Kaltz, der i løbet af sin glorværdige karriere omsatte hele 53 straffespark til fordel for HSV, tre mere end Bayern-legenden Gerd Müller og fire mere end Dortmund-legenden Michael Zorc.

Harry Kane kan i næste weekend slå rekorden, hvis han omsætter et straffespark i det uhyre vigtige topopgør mod de forsvarende mestre fra Bayer 04 Leverkusen, der efter Bayerns sejr fredag nu er sat ni point tilbage, dog med en kamp i hånden, der spilles lørdag eftermiddag.

Olise overraskede selv “talentspejder” Müller

Læs også: Olise overraskede selv “talentspejder” Müller

Kompany: “Så var paraden i Burnley jo forgæves”

Læs også: Kompany: “Så var paraden i Burnley jo forgæves”

Seneste nyheder

Se flere nyheder