Bundesliga

Bayern får fordel i klassisk tysk opgør

Bayern München
Foto: Joshua Kimmich & Harry Kane / Getty Images

Når Bayern og Dortmund i april mødes i “Der Klassiker,” får førstnævnte en fordel på grund af det europæiske kampprogram.

Bayern München og Borussia Dortmund står over for en travl og afgørende april måned, hvor de skal balancere Champions League-kvartfinaler med den vigtige Bundesliga-topkamp: “Der Klassiker” med afvikling 12. april.

Men allerede nu har Bayern fået en lille fordel.

UEFA har således fastlagt kampdatoerne for kvartfinalerne i Champions League, og det betyder, at Bayern får en dag mere til at restituere end Dortmund inden den store kamp.

I kvartfinalernes første opgør møder Bayern nemlig Inter i München allerede tirsdag 8. april, mens Dortmund først skal i aktion onsdag 9. april mod Barcelona på udebane.

Dette betyder to ting: Bayern får en ekstra hviledag før “Der Klassiker” 12. april, mens Dortmund skal rejse til Barcelona og har dermed både kamp- og rejsebelastning tættere på Bundesliga-braget.

I en sæson, hvor marginalerne kan afgøre mesterskabet og Champions League-succes, kan denne forskel i restitutionstid vise sig meget værdifuld for Bayern.

Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur

Læs også: Neuer nærmer sig comeback – ung erstatning har gjort god figur

Fordel bliver til ulempe

Den ekstra hviledag bliver dog byttet rundt ugen efter: Her spiller Dortmund hjemme mod Barcelona 15. april, mens Bayern skal til San Siro og møde Inter 16. april.

Så mens Bayern får fordel før “Der Klassiker,” bliver rollerne byttet rundt i anden halvdel af kvartfinalerne.

Bayern har i årevis været kendt for at udnytte enhver lille fordel – og en ekstra hviledag kan gøre forskellen i en intens april måned.

Dortmund derimod skal bevise, at de kan håndtere den ekstra belastning og stadig præstere på højeste niveau.

“Der Klassiker” kan blive afgørende for mesterskabskampen – og Bayern har allerede nu en lille fordel i deres jagt på Bundesliga-tronen.

Olise overraskede selv “talentspejder” Müller

Læs også: Olise overraskede selv “talentspejder” Müller

Kompany: “Så var paraden i Burnley jo forgæves”

Læs også: Kompany: “Så var paraden i Burnley jo forgæves”

Seneste nyheder

Se flere nyheder