Bundesliga Skuffelse i Augsburg trods defensiv rekord Foto: Finn Dahmen / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 3. marts 2025 Augsburg Finn Dahmen Jess Thorup Augsburg-keeper Finn Dahmen satte søndag ny klubrekord, men alligevel ar hverken målmanden selv eller cheftræner Jess Thorup tilfredse. FC Augsburg måtte nøjes med et 0-0-resultat mod SC Freiburg, men for målmand Finn Dahmen var der alligevel en personlig milepæl at fejre. Med endnu en kamp uden at lukke mål ind har han nu sat ny klubrekord i Bundesligaen med 433 minutter i træk uden at indkassere et mål – og overgår dermed den tidligere rekord på 399 minutter, som Marwin Hitz satte i 2016. Cheftræner Jess Thorup var dog ikke i festhumør efter kampen, for ifølge danskeren var Augsburg det bedste hold på banen og burde have vundet stort: “Normalt skal vi vinde den her kamp med 4-1. Første halvleg var en af vores bedste i sæsonen. Vi kontrollerede kampen, skabte chancer og havde lidt uheld.” To gange ramte Augsburg træværket, men det lykkedes ikke at omsætte dominansen til mål. Det efterlod en følelse af tabte point, selvom Dahmen sørgede for, at Freiburg aldrig fik lov til at stjæle sejren. Freiburg havde kun én rigtig stor chance i kampen, men den afværgede Dahmen i en en-mod-en-situation mod Jan-Niklas Beste. “Han reddede os i en kritisk situation. Det var en fremragende redning,” fastslår Jess Thorup. Læs også: Thorup og Augsburg jagter vild klubrekord Augsburg er på rette vej Trods sin nye plads i Augsburgs historiebøger var Dahmen ikke tilfreds med resultatet: “Det er selvfølgelig fedt at sætte rekord, men jeg ville hellere have vundet kampen,” siger han efter kampen. Han understreger dog, at holdet er på rette vej: “At vi sidder skuffede i omklædningsrummet efter at have spillet mod så stærk en modstander viser, hvor vi er på vej hen.” Augsburgs defensive organisation og Dahmens stærke præstationer giver holdet et solidt fundament at bygge videre på. Men hvis de vil tage næste skridt, skal de begynde at omsætte deres chancer til mål. Læs også: Freiburgs succestræner holder tungen lige i munden Læs også: Selvbevidst Thorup forventer hård duel Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Serie A Roma i topform: Bedst i Europa i 2025 UEFA Nations League Casadei: Fra Chelsea, Torino og den første landsholdstrup Serie A Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna Serie A Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten Premier League City-målmand afviser ikke klubskifte til sommer Serie A Milan holder øje med Olympiakos’ unge stjerner