Bundesliga

Adeyemi i topform: Kan han holde farten?

Karim Adeyemi
Foto: Karim Adeyemi / Getty Images

Karim Adeyemi har efter ankomsten af Niko Kovač gang i sin suverænt bedste periode som Dortmund-spiller.

Borussia Dortmunds træner Niko Kovač har vist stor tillid til Karim Adeyemi, og den lynhurtige kantspiller er begyndt at betale tilbage.

Efter en svingende tid i klubben ser han nu ud til at ramme sin bedste form, netop som Dortmund står over for vigtige kampe i Bundesligaen og Champions League.

I moderne fodbold er fart en af de vigtigste egenskaber, og her er Adeyemi blandt Europas absolut hurtigste.

Med en topfart på 36,18 kilometer i timen har han gang på gang bevist, at han kan efterlade forsvarsspillere i støvet – senest i Champions League, hvor han scorede et flot mål mod Lille.

Alligevel har hans tid i Dortmund været præget af skader og svingende præstationer, hvilket har gjort det svært for ham at blive en fast nøglespiller.

Efter sin skade tidligere på sæsonen har Adeyemi fået chancen under Kovač, og selvom han i starten begik en del fejl, har træneren holdt fast i ham.

Det begynder nu at give resultater.

Hans mål mod Lille var ikke kun vigtigt for Dortmunds chancer i Champions League – det viste også, at han kan være andet end en hurtig kantspiller.

Den største forskel ses i hans stabilitet.

Han skaber flere chancer, arbejder hårdere defensivt og bliver oftere involveret i mål.

I Bundesligaen laver han nu en målinvolvering hver 83. minut, hvilket er hans bedste snit siden ankomsten fra RB Salzburg i 2022.

Dortmund skal tage europæisk succes med sig i Bundesligaen

Læs også: Dortmund skal tage europæisk succes med sig i Bundesligaen

Bliver Adeyemi i Dortmund?

Spørgsmålet er dog, om Dortmund vil satse på Adeyemi på den lange bane.

Hans navn har allerede været nævnt i forbindelse med et sommerskifte, og hvis han fortsætter sin opadgående formkurve, vil interessen kun stige.

Med sin hurtighed og evne til at afgøre kampe er han en spiller, mange klubber vil holde øje med.

For nu handler det dog om at bevise, at han ikke kun er et “one-trick pony.”

Hvis han kan holde niveauet resten af sæsonen, kan han både sikre Dortmund en plads i Europa – og samtidig styrke sin egen fremtid, enten i klubben eller på transfermarkedet.

Bayern får fordel i klassisk tysk opgør

Læs også: Bayern får fordel i klassisk tysk opgør

Dortmund-chef om kontroversielt straffe: I sidste ende ligemeget

Læs også: Dortmund-chef om kontroversielt straffe: I sidste ende ligemeget

Seneste nyheder

Se flere nyheder