Superliga Vejle Boldklub fyrer cheftræner Mihai Teja – Steffen Kielstrup og Johnny Mølby tager over Foto: Marius Adrian Nicolae & Mihai Teja / Daniel Abedeny / vejle-boldklub.dk Af Nicolai Pedersen 9. februar 2025 Henrik Tønder Mihai Teja Superliga Vejle Boldklub Der er, igen, store omvæltninger i gang i Vejle Boldklub. Klubben har valgt at afskedige cheftræner Mihai Teja, assistenttræner Dragoș Militaru og fysisk træner Juan Francisco Gomez med øjeblikkelig virkning. Det sker kort tid efter, at Vejle også sagde farvel til sportschef Marius Adrian Nicolae. Dermed er den rumænske ledelse i klubben fortid, og ansvaret for at redde Vejles Superliga-sæson ligger nu i hænderne på en ny trænerduo bestående af Steffen Kielstrup og Johnny Mølby. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Vejle Boldklub (@vejleboldklub_official) Ifølge klubbens administrerende direktør og midlertidige sportschef, Henrik Tønder, handler beslutningen om at skabe en mere konkurrencedygtig trup i foråret. “Jeg tager det fulde ansvar for denne beslutning. Jeg står på mål for den, og jeg vil ikke fortsætte med et set-up, som jeg ikke har tillid til,” lyder det fra Tønder, der understreger, at han mener, klubben står stærkere med de nye folk ved roret. Læs også: Stort underskud i Brøndby IF Velkendte ansigter i Nørreskoven Den nye trænerduo består af to kendte ansigter i Vejle. Steffen Kielstrup har været en del af klubben i mange år og overtager nu det sportslige ansvar frem til sommer. Han gør det dog klart, at han ikke har ambitioner om at være cheftræner på længere sigt, men vil hjælpe klubben i en svær tid. Ved hans side står Johnny Mølby, der vender tilbage til Vejle efter en flot spillerkarriere, der blandt andet talte ophold i Bundesligaen og Ligue 1. Sidenhen har han opbygget solid trænererfaring i både Danmark og udlandet. Vejle står over for en stor udfordring i foråret. Klubben har kæmpet i bunden af Superligaen hele sæsonen, og afstanden til sikkerhedszonen er markant. Den nye trænerduo får ikke lang tid til at implementere deres idéer, da Vejle allerede i den første kamp efter vinterpausen møder Silkeborg IF i en afgørende duel om overlevelse. Læs også: Vejle jagter comeback mod FC Nordsjælland: “Alle kampe er små finaler” Læs også: Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Serie A Roma i topform: Bedst i Europa i 2025 UEFA Nations League Casadei: Fra Chelsea, Torino og den første landsholdstrup Serie A Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna Serie A Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten Premier League City-målmand afviser ikke klubskifte til sommer Serie A Milan holder øje med Olympiakos’ unge stjerner