Superliga Superliga-stjerne har endelig fået sine penge: ‘Jeg måtte tage til den russiske ambassade’ Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images Af K. Christensen 11. januar 2024 Armin Gigovic FC Midtjylland Det var ikke nemt, men til sidst lykkedes det Armin Gigovic at få de penge, som han havde til gode. Den 21-årige Armin Gigovic nåede at spille i Rostov i omkring halvandet år, inden Rusland invaderede Ukraine. Dermed besluttede han sig for at suspendere sin kontrakt og forlade landet. Siden da har han været i flere forskellige klubber. Han startede med at skifte til Helsingborg, inden han blev hentet til OB. Derefter skiftede han igen klub, men blev dog i Superligaen, da han skiftede til FC Midtjylland. Selvom han nåede at skifte klub to gange, havde han stadig penge til gode i Rostov. Det er penge, som han har kæmpet for at få udbetalt, og det er nu endelig lykkes for ham. “Jeg har fået mine penge, men det var en proces. Jeg måtte tage til den russiske ambassade i København og snakke der. Efter et stykke tid fik jeg grønt lys, og til sidst fik jeg mine penge,” fortæller Gigovic til Fotbollskanalen. “Det var alligevel ret meget, men det blev løst i sommer.” Han fortæller også, at pengene allerede er blevet brugt. Det betyder dog ikke, at han har valgt at forkæle sig selv. Derimod har han brugt pengene på at glæde sin familie. “Jeg har købt et hus til mine forældre og bror, som også bor der – lidt udenfor Landskrona. Familien har boet i lejlighed i mere end 15 år, så det var fint med en flytning. Alle er glade og tilfredse, og nu skal det bare renoveres,” siger han. Det 21-årige talent spiller i dag i FC Midtjylland, men han blev for nylig kædet sammen med et skifte til den tyske Bundesliga. Læs også: Engelsk interesse for Oliver Sørensen Læs også: Simon Kjær på plads i FC Midtjyllands bestyrelse Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar