Superliga

Feyenoord byder 112 millioner kroner for FC Nordsjællands Sindre Walle Egeli

Feyenoord byder 112 millioner kroner for FC Nordsjællands Sindre Walle Egeli
Foto: Sindre Walle Egeli / Getty Images

FC Nordsjælland har sat en tyk streg under, at de ikke har travlt med at sælge deres unge stjerne Sindre Walle Egeli.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har klubben afvist et bud på 15 millioner euro (svarende til knap 112 millioner kroner) fra Feyenoord.

Det hollandske storhold er fortsat på markedet, da deres transfervindue først lukker ved midnat, men Nordsjælland har altså valgt at sige nej til buddet.

Buddet ville have gjort Walle Egeli til Feyenoords dyreste indkøb nogensinde.

Den 18-årige nordmand har været en af Superligaens mest spændende unge profiler, og Nordsjælland ser ham som en afgørende del af deres fremtid.

Med 23 førsteholdskampe, fem mål og tre oplæg har han allerede markeret sig som en nøglespiller på et hold, der er kendt for at udvikle unge talenter og sælge dem videre for store summer.

Men selv med deres talentudviklingsstrategi virker det tydeligt, at klubben ikke er villig til at slippe ham endnu – i hvert fald ikke uden et ekstraordinært tilbud.

Debut for Norge i 2024

Walle Egeli har kontrakt med Nordsjælland frem til 2028, hvilket giver klubben en stærk forhandlingsposition.

Walle Wgeli har i denne sæson spillet 17 Superligakampe for FC Nordsjælland og scoret fem mål, ligesom han i september fik debut på det norske A-landshold.

Feyenoord kan muligvis vende tilbage med et endnu højere bud, men lige nu ligner det, at “Tigrene” holder fast i deres guldfugl.

Spørgsmålet er, hvor længe de kan modstå presset fra større europæiske klubber, hvis den talentfulde nordmand fortsætter sin imponerende udvikling.

Seneste nyheder

Se flere nyheder