Superliga Clement Bischoffs Brighton-skifte faldet fra hinanden Foto: Clement Bischoff / Getty Images Af Nicolai Pedersen 9. februar 2025 Brighton & Hove Albion Brøndby IF Clement Bischoff Transferrygter Det lignede en done deal, men Clement Bischoffs skifte til Brighton er pludselig kollapset. Den talentfulde kantspiller var ellers rejst til England for at færdiggøre sin kontrakt, men vendte i stedet tomhændet hjem til Danmark. Ifølge Tipsbladet skyldes det, at betingelserne i hans aftale med Brighton blev ændret i sidste øjeblik, hvilket skabte uenighed mellem parterne. Dermed er Bischoff fortsat Brøndby-spiller, og den rekordstore transfer, der skulle have indbragt Superliga-klubben op mod 75 millioner kroner, er sat på pause – måske endda helt aflyst. For Brøndby var det ellers en økonomisk drømmeløsning, da klubben både stod til en solid transfersum og en markant videresalgsklausul. Brighton havde angiveligt ikke planer om at hente Bischoff allerede denne vinter, men ville først integrere ham i Premier League-truppen til sommer. Modellen har de tidligere benyttet sig af ved transfers af unge spillere, så der var intet usædvanligt i tidsplanen. Men nu, hvor aftalen er faldet fra hinanden, står Brøndby tilbage uden den forventede økonomiske gevinst og må forholde sig til, hvad der nu skal ske med den eftertragtede kantspiller. Læs også: Leverkusen-profil i åben flirt med Barcelona Stor udvikling i 2024 Den 19-årige Bischoff har været en af Brøndbys store profiler denne sæson med sine to mål og flere assists i Superligaen, samtidig med at han har markeret sig som en af ligaens mest driblestærke spillere. Hans præstationer har gjort ham til et varmt navn på transfermarkedet, og det er ingen hemmelighed, at Brighton langt fra var den eneste interesserede klub. Med flere bejlere fra Europas topligaer kan et skifte stadig komme på tale til sommer, men for nu skal Bischoff formentlig vende fokus tilbage på Brøndbys guldjagt i Superligaen. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Clement Mutahi Bischoff (@clementmb20) Hvad der præcis gik galt i forhandlingerne med Brighton, er endnu uklart, men noget tyder på, at Bischoff-lejren ikke var tilfreds med de ændrede vilkår i kontrakten. Om Brighton forsøger at genoplive handlen, eller om en anden klub nu ser sit snit til at hente Brøndbys guldfugl, bliver spændende at følge i de kommende måneder. Læs også: Guimarães jagtes af Barcelona og Arsenal Læs også: Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Bundesliga Forår afgør fremtiden for lejesvend i Dortmund VM Tuchel efterlyser mere struktur i Bellinghams spil Bundesliga Stuttgart jubler: Sportslig og økonomisk topform Bundesliga Fra Greuther Fürth til Bayern: Urbigs vilde rejse Bundesliga Leverkusen-profil i åben flirt med Barcelona VM Tuchel og Rice hylder ny landsholdsprofil