Superliga Brøndbys Noah Nartey ser frem til foråret: ”Jeg har rigtig store forventninger” Foto: Noah Nartey / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 8. februar 2025 Brøndby IF Noah Nartey Noah Nartey forlængede i efteråret sin aftale med Brøndby IF, og nu håber den unge midtbanemand at få et stort forår på Vestegnen. Med forårssæsonen om hjørnet er Brøndby IF så småt klar til at jagte toppen af den danske Superliga, hvor FC København og FC Midtjylland efter 17 spillerunder er à point øverst i tabellen, men de gule og blå fra Vestegnen er fortsat altså blot seks point efter. En spiller, der kan blive afgørende i løbet af foråret og måske for alvor få sig et stort gennembrud, er 19-årige Noah Nartey, der i foråret 2024 debuterede i Superligaregi for den traditionsrige storklub, og nu står noteret for 23 kampe i den bedste danske række. I brøndbyernes generalprøve fredag mod norske Rosenborg BK, der endte med en dansk 3-2-sejr, diskede netop Nartey op med noget af et kanonmål med en flugter fra kanten af feltet, og den danske teenager går ind til foråret med store ambitioner og en tro på, at Brøndby kan skabe noget særligt i de kommende måneder. Med Superligaen, kampen om europæiske pladser og en potentiel pokalfinale på hjemmebane i sigte, er der nemlig meget på spil for både holdet og den unge midtbanespiller. Nartey selv er ganske godt tilfreds med sin opstart, hvor han har fået værdifuld spilletid og har udviklet sig gennem træningskampene, og nu er det op til cheftræner Frederik Birk at afgøre, hvor meget han skal spille i de afgørende måneder. Narteys flotte scoring fra gårsdagens sejr ☄️Der ligger highlights fra opgøret på Brøndby TV 📺👉https://t.co/TLH0d0d2TG pic.twitter.com/gYNYr73YPK— Brøndby IF (@BrondbyIF) February 8, 2025 Brøndbys nye system, som Birk har implementeret, ser ligeledes også ud til at passe godt til den talentfulde midtbanespiller, der i november fik debut på det danske U21-landshold med et indhop i et nederlag mod Tyskland. ”Det virker helt fint til mig. Der er kommet ekstra plads og en mand mere på midtbanen. Det giver mig mere frihed,” forklarer han ifølge fanmediet 3point.dk. Læs også: Stort underskud i Brøndby IF Forlængede i efteråret I september forlængede den unge midtbanespiller, der er lillebror til VfB Stuttgart-spilleren Nikolas Nartey, sin kontrakt frem til 2027, og den danske U21-landsholdsspiller håber at kunne spille en endnu større rolle i foråret, end det var tilfældet i efteråret. “Jeg har rigtig store forventninger. Vi er et rigtig godt hold, og jeg ved, hvad vi kan præstere,” lyder det fra Nartey. Det bliver netop Brøndby IF, der fredag 14. februar åbner forårets Superligahalvsæson med et hjemmebaneopgør mod Viborg FF, og her kan Nartey altså måske få sin niende ligakamp fra start i denne sæson, hvor han i Superligaen har stået for ét mål og ét oplæg. Læs også: Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF Læs også: Frederik Birk efter Lyngby-remis: Der er meget mere i det her fodboldhold Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Serie A Roma i topform: Bedst i Europa i 2025 UEFA Nations League Casadei: Fra Chelsea, Torino og den første landsholdstrup Serie A Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna Serie A Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten Premier League City-målmand afviser ikke klubskifte til sommer Serie A Milan holder øje med Olympiakos’ unge stjerner