Superliga Brøndbys Frederik Birk: “Vi skal gøre, hvad vi kan, for at sætte ild til tribunerne” Foto: TV2 Af Nicolai Pedersen 11. februar 2025 Benjamin Tahirovic Brøndby IF Frederik Birk Brøndby er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til forårssæsonen, og cheftræner Frederik Birk er tilfreds med, hvor holdet står efter en intens træningslejr i Portugal. Holdet lukkede opholdet af med en 3-2-sejr over Rosenborg BK, hvor Yuito Suzuki, Noah Nartey og Mileta Rajovic stod for målene. Selvom Birk så stærke momenter i spillet, erkender han også, at der stadig er detaljer, der skal finpudses. “Når vi er gode, er vi rigtig gode. Når vi er lidt ukoncentreret og ikke får gjort tingene færdigt, så blev vi for åbne i holdet,” siger han og påpeger, at både kampens start og afslutning ikke var optimale. Alligevel glædede han sig over perioder, hvor holdet viste det niveau, han ønskede at se før sæsonstart. En af de store historier fra kampen var Benjamin Tahirovics uofficielle debut. Den 21-årige midtbanespiller, der blev hentet ind i transfervinduets sidste timer, fik de sidste 20 minutter på banen. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Brøndby IF (@brondbyif_official) Birk understreger, at Tahirovic stadig skal vænne sig til Brøndbys taktiske struktur, men at kampen var en investering i hans tilpasning. “Han skal lige ind i de små relationer med de spillere, der ligger tæt på ham, specielt i vores defensive struktur,” forklarer Birk. “Jeg havde gennemgået lidt slides med ham inden kampen, så han havde en nogenlunde idé om, hvordan det skulle være, men det var også tydeligt, at nogen af de strukturer, jeg sætter i spillet, er lidt anderledes end det, han har været vant til fra Ajax.” Læs også: Stort underskud i Brøndby IF Klar til Superligaens forårssæson Træningslejren har ifølge cheftræneren været en vigtig periode for holdet, både fysisk og taktisk. Nu venter de sidste justeringer, før det for alvor går løs i Superligaen. Brøndby åbner forårssæsonen med en hjemmekamp mod Viborg FF på Brøndby Stadion, hvor klubben samtidig fejrer sit 60-års jubilæum. Fredag går det løs på Brøndby Stadion igen.. ⏳ pic.twitter.com/oOwFIscK05— Brøndby IF (@BrondbyIF) February 10, 2025 “Vi står et godt sted. Vi står egentlig, hvor jeg havde forventet,” siger Birk. “Nu ved vi godt, at nu tændes lyset på Brøndby Stadion en fredag aften, og så er det også en helt anden slags kamp end det, vi har spillet på Bane 2 og her i Portugal.” Han afslutter med en klar opfordring til fansene: “Jeg håber virkelig, at der kommer knald på tribunerne. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at sætte ild til det.” Læs også: Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF Læs også: Frederik Birk efter Lyngby-remis: Der er meget mere i det her fodboldhold Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar