Superliga Brøndby-kollega Nicolai Vallys storroser velspillende Yuito Suzuki Foto: Yuito Suzuki / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 16. februar 2025 Brøndby IF Frederik Birk Nicolai Vallys Yuito Suzuki Efter sin store præstation mod Viborg fredag, er der store roser til Yuito Suzuki fra både cheftræner og angrebskollega i Brøndby. Yuito Suzuki var i absolut hopla, da Brøndby IF fredag aften kørte Viborg FF over med 4-1, og hans præstation gik bestemt ikke ubemærket hen. Den 23-årige japaner leverede en kamp, hvor han både scorede og var stærkt involveret i et selvmål, og både cheftræner Frederik Birk og holdkammerat Nicolai Vallys havde store roser til ham efter kampen. Frederik Birk er egentlig ikke overrasket over Suzukis niveau, men han glæder sig til gengæld over, at offensivspilleren for alvor viste sit potentiale i anden halvleg. “Når Suzuki lige skruer op for det hele, så kan det godt gå stærkt, og det gjorde det også i anden halvleg. Så det var dejligt, at han stemplede ind med en toppræstation, der var med til at afgøre kampen for os,” fortæller Birk efter kampen ifølge fanmediet 3point. Suzuki var både målscorer og oplægger – eller næsten-oplægger – da hans indlæg i starten af anden halvleg blev rettet af Viborgs Anyembe og endte i nettet. Læs også: Stort underskud i Brøndby IF Kollega driller Klar til at modtage indlægget stod Nicolai Vallys, der dog lige nåede at ærgre sig over, at bolden ikke blev spillet tidligere. “Jeg var lidt efter ham over, at han ikke spillede den før, så jeg kunne være kommet på tavlen,” indrømmer Vallys med et grin, inden han roste Suzukis indsats: Suzuki doing Suzuki things 👨🎨🖼️ pic.twitter.com/eOADbk0DbP— Brøndby IF (@BrondbyIF) February 15, 2025 “Det siger sig selv, at han er en fantastisk fodboldspiller,” fortæller Brøndby-profilen, der ligeledes har været ude med store roser af kollega Clement Bischoffs mentalitet, efter danskerens skifte til engelske Brighton & Hove Albion kollapsede. Brøndby fortsætter dermed sin stærke sæson, og med en Suzuki i den form, han viste mod Viborg, ser de gule og blå endnu skarpere ud i guldkampen. Læs også: Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF Læs også: Frederik Birk efter Lyngby-remis: Der er meget mere i det her fodboldhold Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar