Superliga

AGF melder om massiv interesse for træningskamp: 5000 billetter i omløb

AGF melder om massiv interesse for træningskamp: 5000 billetter i omløb
Foto: Vejlby Stadion / AGF.dk

Lørdag bliver en historisk dag for AGF, når de for første gang tager hul på en kamp på den nye midlertidige hjemmebane, Ceres Park Vejlby.

Testkampen mod FC København markerer ikke bare afslutningen på vinterens forberedelser, men også den første mulighed for AGF til at afprøve rammerne i Vejlby, inden Superligaen sparkes i gang igen om ganske kort tid.

Interessen har været stor, og torsdag var der allerede over 5.000 billetter ude til kampen.

Med en kapacitet på 8.000 tilskuere på lørdag forventes en solid opbakning til AGF – og samtidig en vigtig mulighed for at finjustere de sidste ting, inden stadion for alvor skal tages i brug den 23. februar.

Da det stadig er en testfase, vil der naturligvis være elementer, der endnu ikke er helt på plads.

Derfor opfordrer AGF alle tilskuere til at møde op med tålmodighed og en lyst til at bidrage til forbedringer.

Erfaringerne fra lørdagens kamp vil være afgørende for, hvordan man optimerer den generelle stadionoplevelse i Vejlby frem mod Superliga-premieren.

Stort underskud i Brøndby IF

Læs også: Stort underskud i Brøndby IF

To hold med mange sejre i opstarten

Efter kampen vil udvalgte tilskuere modtage et spørgeskema, hvor AGF håber på konstruktiv feedback således at Superliga-kampene kommer til at forløbe så gnidringsfrit som overhovedet muligt.

AGF kommer ind til kampen med fire sejre i fire træningskampe i opstarten; 1-0 over AIK, 2-1 over Philadelphia Union, 4-0 over Pardubice og 4-1 over OB.

FC København tre sejre og et enkelt nederlag.

Man slog Lyngby 3-0, Viborg 2-0 og Silkeborg 3-0 inden man tabte 1-0 til Elche.

Vejle jagter comeback mod FC Nordsjælland: “Alle kampe er små finaler”

Læs også: Vejle jagter comeback mod FC Nordsjælland: “Alle kampe er små finaler”

Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF

Læs også: Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF

Seneste nyheder

Se flere nyheder