Super Lig Jakob Sundberg stoppet i lufthavnen på vej ud af Tyrkiet Foto: Jakob Sundberg / Getty Images Af Nicolai Pedersen 11. februar 2025 Adana Demirspor Galatasaray Jakob Sundberg Tyrkiet Den danske dommer Jakob Sundberg befinder sig pludselig i orkanens øje i tyrkisk fodbold. Efter at have siddet i VAR-vognen under Galatasarays skandalekamp mod Adana Demirspor søndag, blev han ved hjemrejsen konfronteret af tyrkiske medier i lufthavnen. Sundberg kom dog igennem journalisterne uden at give nogen kommentarer. Kampen, som nu er en af de mest kontroversielle i tyrkisk fodbold denne sæson, blev afbrudt efter blot 30 minutter, da Adana Demirspor valgte at forlade banen i protest. ÖZEL | SON DAKİKAOlaylı Galatasaray – Adana Demirspor maçının Danimarkalı VAR Hakemi Jakob Sundberg DERİN FUTBOL’da!📌Dries Mertens’in pozisyonu penaltı mı?📌Oğuzhan Çakır’ı potansiyel penaltı incelemesi için VAR’a çağırdı mı? @derinfutboltv pic.twitter.com/i6l7IvxKd9— Emir (@emirkiliccetinn) February 10, 2025 Omdrejningspunktet var et straffespark til Galatasaray, som gæsterne fandt stærkt tvivlsomt. Sundberg, der som VAR-dommer havde mulighed for at gribe ind, lod kendelsen stå, og det har sat sindene i kog i Tyrkiet. Læs også: Iñaki Peña kan forlade Barcelona til sommer – Galatasaray lurer igen Slettet sine sociale medier De tyrkiske medier har forsøgt at få en reaktion fra den danske dommer, men indtil videre har han valgt at tie. Beyaz Futbol gik endda så langt som at opspore Sundberg i lufthavnen, hvor en journalist forsøgte at få svar, men Superliga-dommeren afviste at udtale sig. Sagen understreger den enorme passion og det intense pres, der følger med fodbolden i Tyrkiet, hvor dommerbeslutninger ofte bliver mødt med stærke følelser og debat. Situationen har også fået tusindvis af tyrkiske fans til tasterne på de sociale medier, hvilket har resulteret i at Sundberg selv har slettet sine profiler på både Instagram og X.com (tidligere Twitter). Sundberg er langt fra den første udenlandske dommer, der er blevet trukket ind i en tyrkisk fodboldstorm, men episoden i lufthavnen viser, hvor langt medierne vil gå for at få svar. Det bliver nu interessant at se, hvordan det tyrkiske fodboldforbund og UEFA reagerer på sagen. Læs også: Mourinho efter racisme-anklager: De kender ikke min fortid Læs også: Mourinho-ballade fortsætter med søgsmål Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar