Serie A Totti om Messi: Ville han have vundet så mange Ballon d’Ors i Roma? Foto: Francesco Totti / Getty Images Af Nicolai Pedersen 5. marts 2025 AS Roma Ballon d'Or Francesco Totti Lionel Messi Francesco Totti er en af de få spillere i moderne fodbold, der blev tro mod sin barndomsklub hele karrieren. Og selvom det kostede ham chancen for større titler og individuelle hædersbevisninger, har han ingen fortrydelser. I en nylig samtale på Viva El Futbol-podcasten diskuterede han blandt andet Ballon d’Or, Paulo Dybala og loyalitet i fodbolden – og han leverede som altid et par tankevækkende bemærkninger. Særligt hans kommentar om Lionel Messis mange Ballon d’Or-titler har vakt opsigt. 📅 | #OnThisDay in 2005 Francesco @Totti's greatest goal? 👑🥄😲 #ASRoma pic.twitter.com/BIsOzCfMi8— AS Roma English (@ASRomaEN) October 26, 2020 Totti stillede det retoriske spørgsmål, og smed et par tidligere holdkammerater under bussen i samme ombæring: “Tror du virkelig, at Messi ville have vundet så mange Ballon d’Ors, hvis han havde spillet 25 år i Roma med spillere som Frau, Cesar Gomez og Pivotto?” En klar hentydning til, at individuelle priser i høj grad afhænger af det hold og de omgivelser, en spiller befinder sig i. Totti har tidligere indrømmet, at han i 2004 overvejede et skifte til Real Madrid, men han valgte i sidste ende at forblive i Roma. Læs også: Ranieri: Et år mere med mig ville være spild Klubkoryfæ For ham handlede fodbold om mere end blot trofæer – det handlede om identitet og loyalitet. Kun få spillere, såsom Paolo Maldini, har formået at gøre det samme. Han roste også sin nuværende Roma-arvtager, Paulo Dybala, og kaldte ham “den spiller, der minder mest om mig i dag”. Ifølge Totti er Dybala blandt de absolut bedste i verden og en sjælden type spiller i dagens Serie A. Han nævnte også Barcelonas stjerneskud Lamine Yamal som en af de få unge spillere, der besidder samme tekniske elegance. Tottis syn på moderne fodbold og stjerner som Messi giver stof til eftertanke. Der er ingen tvivl om, at Messi er en af de største nogensinde, men Tottis pointe er tydelig: Kontekst betyder noget. Læs også: Ranieri: Glem Champions League med Roma Læs også: Luis Suárez antyder: Messi vil forsvare VM-titel Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt