Scott McTominay og Anguissa overrasker: Scorer flere mål end Napolis angribere

Napoli har gennemgået lidt af en taktisk revolution under Antonio Conte, hvor især midtbanespillerne Scott McTominay og André-Frank Zambo Anguissa har fået en langt mere offensiv rolle.

For mens store og stærke belgiske Romelu Lukaku fortsat er den offensive reference i angrebet, så har holdet mistet en afgørende kilde til kreativitet og mål i georgiske Khvicha Kvaratskhelia, hvis afgang til Paris Saint-Germain i januar har tvunget Conte til at tænke anderledes.

I sin tid i Inter havde Conte et perfekt partnerskab i front med netop Lukaku og den argentinske superstjerne Lautaro Martínez, men i Napoli mangler han en angriber med de samme egenskaber som den argentinske stjerne.

I stedet for at forsøge at finde en direkte erstatning har den snu italiener altså valgt en anden tilgang: At bringe midtbanespillerne tættere på Lukaku og lade dem tage en større del af målscoringen.

McTominay og Anguissa har allerede begge samlet handsken op og leveret imponerende bidrag – seks mål og fire assists fra skotten, mens camerouneren står med fem mål og fire assists.

Det er ikke første gang, at Conte bruger midtbanespillere som målscorere for at kompensere for en ujævn angrebskonstellation.

I Juventus var trioen bestående af Claudio Marchisio, Andrea Pirlo og Arturo Vidal afgørende i perioder, hvor holdet manglede en pålidelig frontmand.

Hos Inter satsede han stort på Stefano Sensi og Nicolò Barella og senere danske Christian Eriksen for at give holdet en mere dynamisk offensiv.

I Napoli har han by altså taget det et skridt videre: McTominay og Anguissa spiller ikke længere blot som klassiske mezzali, men fungerer reelt som sekundære angribere, der konstant søger ind i boksen.

McTominay, der blev hentet fra Manchester United efter Contes udtrykkelige ønske, har især vist sin værdi.

På papiret skulle han spille som mezzala i en 4-3-3-formation, men i praksis bevæger han sig på linje med Lukaku, og det er faktisk ofte belgieren, der arbejder for skotten – ikke omvendt.

Lukaku fungerer som opspilsstation med ryggen til målet, mens McTominay tager løbene ind i feltet og udnytter de rum, Lukakus bevægelser skaber, og Napoli bliver på den måde mere direkte i deres spil og får gjort banen større, hvilket har gjort McTominay til en af de mest scorende midtbanespillere i ligaen.

Stor transformation af camerouner

Endnu mere overraskende er Anguissas transformation.

Før han kom til Napoli, havde han kun scoret to mål på seks år som professionel, og selv i mesterskabssæsonen under Luciano Spalletti nåede han kun op på tre mål.

Men under Conte er han blevet en langt mere direkte trussel i feltet, især takket være hans samspil med Matteo Politano og Giovanni Di Lorenzo, der skaber plads til hans dybdeløb.

Hvor han tidligere primært fokuserede på at genvinde bolden og presse højt, har han nu fået en offensiv dimension i sit spil, og Conte har stillet ham en målsætning om at nå otte sæsonmål, og med fem på kontoen allerede er det inden for rækkevidde.

Udfordringen for Napoli er, at holdets offensive bidrag stort set kun kommer fra disse spillere, og uden Kvaratskhelia har de øvrige offensive kanter ikke formået at levere samme output, hvilket efterlader en sårbarhed i angrebsspillet, og særligt hvis modstanderne finder en måde at dæmme op for McTominay og Anguissas løb, kan Napoli få problemer med at skabe chancer.

Selvom Contes taktiske tilpasning har fungeret imponerende indtil videre, bliver spørgsmålet, om det er bæredygtigt på den lange bane.

Napoli har brug for flere offensive løsninger, hvis de vil fastholde deres position i toppen, og hvis Lukaku ikke begynder at finde målet oftere, kan holdet blive for afhængige af midtbanens scoringer.

Det er en markant anderledes Napoli-udgave end den, der vandt Scudettoen sidste år, men med Conte ved roret er én ting sikkert: hans mandskab vil kæmpe til sidste sekund.