Napoli finder guld på bænken: Raspadori og Co. griber chancen i krisetider

Når nøden er størst, er hjælpen tættest på – nogle gange endda på egen bænk.

For Napoli, midt i en tid præget af skader og usikkerhed, er reservespillerne trådt frem og har leveret præstationer, der ikke blot har lukket huller, men faktisk givet holdet nyt liv og tro på sæsonens slutspurt.

Da Alessandro Buongiorno måtte forlade banen med en alvorlig skade, så Napoli ud til at være i alvorlige problemer i bagkæden. Men op steg Juan Jesus – 34 år, Scudetto-veteran og længe overset – og viste, at erfaring stadig tæller. Og i Monza-kampen fik selv den uprøvede Rafa Marin sin debut fra start – og klarede det med ære. Fra frygt til fornyet håb på blot 90 minutter.

Billy Gilmour ventede længe på sin chance, men greb den, da den endelig kom. Uden Anguissa i opgøret mod Inter valgte Conte at satse på et mere fleksibelt og teknisk midtbane-setup – og Gilmour betalte tilliden tilbage. Med Lobotka småskadet og rotation nødvendig, har Gilmour vist sig som et pålideligt kort i maskinrummet.

Philip Billing – som længe har været en gåde for mange – leverede et af sæsonens vigtigste mål, da han sikrede 1-1 mod Inter i kampens slutfase. Et mål, der måske har ændret retningen på hele Napolis sæson.

Og så er der Giacomo Raspadori. En luksusjoker, en schweizerkniv i offensiven, og manden bag flere afgørende aktioner på det seneste. Assists til Politano og McTominay i Monza-kampen. Scoringer mod Lazio, Como og Fiorentina. Og altid med blik for afleveringen og evnen til at binde spillet sammen. Med eller uden Neres, med 4-4-2 eller 4-3-3 – Raspadori har vist, at han skal med i ligningen.

Leonardo Spinazzola har også grebet chancen og vist sin alsidighed. Oprindeligt hentet til venstre back, har han også leveret solide præstationer højere oppe på banen. Conte eksperimenterer, og Spinazzola giver frihed til at ændre formationer midt i kampene – noget, der kan vise sig afgørende i de tætte opgør.

Napoli har i deres sværeste stund fundet nye helte i skyggerne. Reservespillerne er trådt frem og skabt muligheder, hvor der før kun var bekymringer. Med fem kampe tilbage og Europa i sigte er det netop denne bredde og fleksibilitet, der kan gøre forskellen – og det er måske nu, man virkelig forstår, hvorfor bænken aldrig må undervurderes.