Serie A Como drømmer stort efter flot Napoli-skalp Foto: Como 1907 / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 24. februar 2025 Cesc Fabregas Como Søndag tog Como en fantastisk skalp med en sejr over Napoli, og den norditalienske klub har ambitioner om endnu større ting. Storsatsende Como 1907 oplever i øjeblikket en sand fodboldfeber. Efter årtier i skyggen er den traditionsrige klub tilbage i rampelyset med en ambitiøs træner, markante investeringer og en spillestil, der skaber begejstring. Under midtbanelegenden Cesc Fàbregas’ ledelse har holdet ikke blot leveret overraskende resultater, men også udviklet en attraktiv, offensiv tilgang, der har udfordret selv de største klubber i Serie A. Senest kom en opsigtsvækkende sejr mod mesterskabsbejlerne fra SSC Napoli, som bekræfter, at Como er et hold, man ikke længere kan ignorere. Atmosfæren i byen er elektrisk, og det lille, men tætpakkede Stadio Sinigaglia er blevet en heksekedel. Efter 21 år med primært ophold i Serie C og D er det en sjælden oplevelse for klubbens fans at drømme stort – men i denne sæson er drømmene berettigede. Fàbregas, en erklæret discipel af “Guardiolismo,” har skabt et dynamisk og modigt mandskab, og spanieren har eksperimenteret med formationer og taktiske greb, der har skabt hovedbrud for modstanderne. Mod Atalanta og Fiorentina stillede han for eksempel op uden en klassisk angriber, men med en falsk nier i form af Nico Paz, der skabte plads til kantspillere som Assane Diao. Senest har han også omdannet Lucas Da Cunha fra kantspiller til midtbanedirigent, hvilket har givet holdet en ny dimension. De taktiske justeringer har dog ikke stået alene – klubben har også været ekstremt aktiv på transfermarkedet. Como har brugt store summer, særligt i januar, hvor de hentede Maxence Caqueret for 125 millioner danske kroner fra Olympique Lyonnais – den dyreste handel i klubbens historie. Med sin evne til at erobre bolden har han været en afgørende forstærkning, og samtidig har føromtalte Diao med fem mål i otte kampe været en af de bedste vinterindkøb i hele Europa, og de nye backs Ivan Smolčić og Álex Valle er også trådt direkte ind i startopstillingen. Læs også: Leipzig overvejer Fàbregas Como tager skridt mod renovering af stadion Men ambitionerne stopper ikke her. Como har stadig kortene tæt på brystet, når det gælder Dele Alli, men den engelske midtbanespiller, der ikke har spillet i to år, har allerede øjnene rettet mod VM 2026 og kan være en af de helt store overraskelser. Samtidig venter klubben spændt på, at den unge græske angriber Anastasios Douvikas får flere chancer. Trods euforien er det dog vigtigt at huske på, at Como endnu ikke er sikret overlevelse i Serie A, og selvom pointene er kommet i en lind strøm på det seneste, er intet endnu afgjort. Klubben drømmer dog allerede længere end denne sæson, og med de første skridt taget mod en renovering af Stadio Sinigaglia kan et endnu større projekt være på vej. Hvis planerne bliver realiseret, kan Como for alvor cementere sig som en magtfaktor i italiensk fodbold i de kommende år. Læs også: Alli udvist i comeback – præsidenten tager ham i forsvar Læs også: Como står bag Dele Alli efter hurtig udvisning i comeback Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt