Saudi Professional League

Al-Nassr vil forgylde Aston Villas Jhon Durán

Al-Nassr vil forgylde Aston Villas Jhon Durán
Foto: James Gill - Danehouse / Getty Images

Aston Villas Jhon Durán ser ud til at være på vej mod et af januars største transfers, efter at klubben er nået til enighed med Al Nassr om et salg til en værdi af 64,5 millioner pund plus bonusser (ca. 580 mio. kroner).

Ifølge The Athletic gennemgår den colombianske angriber sit lægetjek i London torsdag, hvor han forventes at underskrive en lukrativ fem-og-et-halvt-årig kontrakt med den saudiarabiske klub.

Den 21-årige Durán har været en af Villas mest markante spillere denne sæson med 12 mål i 29 kampe, og han har længe været en spiller i stor efterspørgsel.

West Ham forsøgte allerede sidste sommer at hente ham for 30 millioner pund (ca. 267 mio. kroner) plus midtbanetalentet Lewis Orford, men Villa afviste buddet.

Tidligere på ugen kom West Ham igen med et bud på 57 millioner pund (ca. 508 mio. kroner) – men igen uden held.

Nu ser det dog ud til, at Al Nassrs økonomiske muskler har ændret Villas holdning.

Er forbrugsfesten slut? Fodboldklubberne bruger færre penge end tidligere

Læs også: Er forbrugsfesten slut? Fodboldklubberne bruger færre penge end tidligere

Duran mere end firedobler sin løn

Ifølge den italienske journalist Nicolò Schira vil Durán tjene omkring 20 millioner euro om året (cirka 2,85 mio. kroner om ugen) i Saudi-Arabien.

Lige nu er Durán på en kontrakt der giver ham omkring 670.000 kroner om ugen.

PSG og Real Madrid har også vist interesse, men det ser ud til, at Durán vælger en økonomisk fordelagtig fremtid i Saudi Pro League frem for et europæisk topklubskifte.

Mens Durán er på vej væk, har Aston Villa også måttet afvise et stort bud på Ollie Watkins fra Arsenal.

The Daily Mail rapporterer, at The Gunners ser Watkins som spilleren, der kan hjælpe dem i mesterskabskampen, men Villa afviste det første bud på 60 millioner pund (ca. 535 mio. kroner).

Et forbedret tilbud fra Arsenal forventes dog at lande hos Aston Villa før mandagens transfervinduesdeadline.

For Villa er det en intens uge, hvor de både kæmper for at beholde nøglespillere og håndtere fristende tilbud fra både Premier League-konkurrenter og Saudi-Arabien.

Hvis Durán forlader klubben, vil det efterlade et hul i offensiven, som Unai Emery og hans stab hurtigt skal adressere – især hvis Arsenal vender tilbage med endnu et bud på Watkins.

FC Barcelona opgiver Marcus Rashford – ny Champions League klub melder sin interesse i englænderen

Læs også: FC Barcelona opgiver Marcus Rashford – ny Champions League klub melder sin interesse i englænderen

Arne Slot om Mohamed Salah: ‘Det ville være en overraskelse’

Læs også: Arne Slot om Mohamed Salah: ‘Det ville være en overraskelse’

Saudi Professional League

Se flere artikler